telia 5g

Telia har testet 5G – nu gør de sig klar til fremtiden netværk

Så blev det Telias tur til at præsentere deres visioner for 5G – det skete i sidste uge, hvor Telia gennemførte en række demonstrationer af 5G baseret på både end-to-end-løsninger og de kommende 5G-standarder, der træder i kraft fra 2020.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

”Udrulningen af 5G kommer til at adskille fra udrulningerne af 3G og 4G ved at være mere dynamiske og brugerrettede. Derfor har vi indbudt en række samarbejdspartnere til at se og opleve den ægte end-to-end 5G-oplevelse på de standarder, der fra 2020 vil blive defineret som 5G. Partnere, kunder og myndigheder har i løbet af ugen ved selvsyn kunnet opleve den direkte forskel på 4G og 5G,” siger teknisk direktør i Telia Danmark, Henrik Kofod.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Teleminister Lars Chr. Lilleholt: Barrierer for 5G skal udryddes

 

Tester på 5G-teknikker der bliver standard

Sammen med de første erhvervskunder er Telia allerede i gang med at teste mere permanente teknologier og standarder indenfor Narrowband Internet of Things (NB-IoT) og 5G.

”Vi har i løbet af året opbygget et landsdækkende Narrowband IoT-netværk. Her er vi i fuld gang med en række trials sammen med både store og små højteknologiske virksomheder. Mange af de standarder, vi bruger i disse trials, er allerede vedtaget som kommende 5G-standarder fra 2020. Sat lidt på spidsen, har vi altså allerede i dag kunder, der er aktive på 5G”, siger Henrik Kofod

Se også: 5G og mobilstråling

 

5G er langt mere end hastighed

Til trods for at meget af debatten om 5G handler om internet-hastigheder understreger Telia-direktøren, at det er andre parametre, der driver de trials, som Telia er med i.

“Det er vigtigt at understrege, at 5G ikke kun handler om hastighed. Det er rigtigt, at hastigheden på 5G er ekstrem høj. Men der er også et enormt potentiale i, at fx latency, det vil sige forsinkelsen i signalet, er markant lavere på 5G end på 4G. Det vil få enorm betydning for store dele af erhvervslivet både nationalt og internationalt”, siger Henrik Kofod.

Se også: Nyheder om Telia