Telia får den nye Marshall London

Som det første selskab herhjemme er Telia nu klar med den nye musikmobil Marshall London.

Telia får den nye Marshall London

Telia får den nye mobil fra headset-producenten Marshall i sortiment, nemlig Marshall London. Det sker ikke så ofte, at denne type mobiltelefoner uden et kendt mobilbrand dukker op på hylderne hos de danske mobiloperatører, men det sker altså nu hos Telia med Marshall London.

Telia har længe slået sig op på sit samarbejde med Spotify, så det giver egentlig god mening, at de laver samarbejde med Marshall også, der er kendte for deres headsets.

Telia har endnu ikke meldt noget officielt ud, men vi har i hvert fald spottet den på deres website.

marshall-london-telia-2

 

En rigtig musikmobil

Fokus på Marshall London er selvfølgelig på musiklyden. Den har to højtalere på fronten og to udgange til headsets.

På toppen af telefonen sidder der en lille knap, der giver hurtig adgang til musik. På siden sidder et guldfarvet drejehjul til at styre volumen med.

På lydfronten forklarer Marshall også, at de har boostet lydkvaliteten og de lover højkvalitetslyd. London-mobilen kommer også med en sæt Marshall Mode in-ear-høretelefoner.

Se også: Det bedste mobilabonnement med musik?

 

Mid-end mobil

Som mobil generelt hører Marshall London til i mid-end-segmentet. Den har skærm på 4,7 tommer med 1280 x 720 pixel opløsning. Den har 16 GB indbygget hukommelse plus plads til hukommelseskort. Derudover er 2 GB RAM og 8 megapixelkamera også nævnt.

Da Marshall London blev præsenteret, blev det oplyst, at Marshall London ville være klar til salg fra den 21. august. Vi har spurgt Telia om salgsstart for mobilen hos dem, men vi mangler endnu at modtage svar. Lige nu oplyser de på deres hjemmeside, at den er udsolgt.

Mindsteprisen for Marshall London hos Telia starter fra 4.390,5 kroner. Selve telefonen står i 3.339 kroner.

Du kan læse mere om Marshall London.

Det sidste nye

Sagen har udviklet sig. Siden vi kørte artiklen er der sket mere. Steen Jørgensen gik videre med sagen. d. 30/7/2015 gik vi videre med temaet i nyheden om Telia og Telenor: EU trækker fusionsafgørelse på grund af ferie – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Tjek også seneste nyt om temaet her..