Telia sparker konkurrenterne ud af Merlin

Med ét slag, har Telia fået Merlin-kæden for sig selv. Dermed er der lukket op for, at Telia for første gang bliver en reel konkurrent til TDC Mobil. Fremover skal Merlin-kæden kun sælge Telias produkter. En aftale som vurderes at være millioner værd for Telia.

Telia sparker konkurrenterne ud af Merlin

Kort før jul købte Telia 29 af Telekædens butikker. Samtidig indgik de en god aftale for 2007 med de resterende Telekæden-butikker.

Idag kan Berlingske Tidende så fortælle, at det er lykkedes Telia at presse samtlige konkurrenter ud af Merlin-kæden. En kæde der af mange vurderes som en særdeles betydningsfuld kæde. Ikke mindst takket være den gode strøgplacering, som kædens butikker har.

Gennem de næste par måneder, skal samtlige butikker bygges om. Når ombygningen og uddannelsen af personalet er tilendebragt, har Telia fået et vindue for sig selv. Samtidig er der kun Telias produkter på telefoni-hylden.

Med Telias overrumplende slag mod de andre operatører, har Telia med ét slag sat sig i førersædet. Og fra Telia er strategien også helt klart at blive nummer ét i Danmark. En position, som TDC Mobil ellers har siddet solidt på. Flere kilder oplyser til Mobil.nu at aftalen med Merlin bliver guld værd for Telia.

Sagen efterfølgende

Næste kronologiske historie om temaet finder du her. Redaktionen valgte at gå videre med sagen. 30/11/1999 kørte vi en ny vinkel på temaet Telia går målrettet efter erhvervslivet – Klik her. Seneste tidende om temaet kan du læse her..