Test af bluetooth-headset Bose AE2W: Flot lyd i anderledes indpakning
Når det gælder høretelefoner med bøjle, er der flere faktorer end bare lyden at tage hensyn til.
Almindelige in-ear-høretelefoner har en svær opgave med at tilbyde komfort i og omkring øret i længere tid ad gangen, men bøjlehøretelefoner skal også tage hensyn til, hvordan selve bøjlen føles i længere perioder.
Lige når det kommer til komforten i forhold til både bøjen og rundt om året, har Bose lavet noget af det mest bekvemme, vi har prøvet inden for høretelefoner, hvilket er en ret stor præstation i sig selv.
Høretelefonerne omslutter hele øret, hvilket godt nok gør dem ret varme, men det giver alligevel en anderledes god afskærmning mod lyde fra omgivelserne, uden for den sags skyld at indeholde en form for aktiv støjreducering.
Læs test af tilbehør til smartphones!
Selve lyden skuffer heller ikke, hverken via kabel eller trådløst. Trods manglen på Aptx i Bluetooth-koblingen, lyder det enormt godt, også uden kabel. Bluetooth-protokollen aptX er en bedre komprimeringsalgoritme og der giver højere lydkvalitet via Bluetooth, som ellers har ganske begrænset lyd.
Noget, der derimod er underligt, er, at hele pakken til Bluetooth og batteriet sidder i en, desværre, ret stor og grim klump på den ene høretelefon.
Løber batteriet tør, kan du altid fjerne klumpen og finde et almindeligt høretelefonstik under og dermed fortsætte med at lytte trådbundet. Vi havde måske hellere set, at den grimme klump var integreret og betydeligt bedre skjult, men samtidig glemmer vi det ofte, fordi de er så forbasket bekvemme at have på.
Bose AE2W
Type: Bluetooth-høretelefoner uden headsetfunktion
Mål: 191x152x38 mm
Vægt: 149,6 g
Batteritid: 7 timer
Hjemmeside: www.bose.dk
Pris: Fra 1.200 kroner
Karakter: 8/10