Test af Gametel: Smart spilkontrol til Android og iPhone

Ideen er rigtig god, en transportabel Blueetoth-spillekontrol. Men spillene mangler, inden succesen er i hus.Læs vores test af Gametel til Android og iPhone.

Test af Gametel: Smart spilkontrol til Android og iPhone

Første indtryk af Gametel er alt andet end positivt.

Spillekontrollen er meget plastikagtig, knapperne (vælg, start og fire standard) og den ottekantede kontrol virker lidt leddeløse, og de forreste pegefingerknapper føles stive.

Fæsteanordningen til selve mobilen er heller ikke et vidunder af stabilitet. Den trækkes ud som en flad teleskopkonstruktion, og mobilen spændes fast mellem to gummiflapper, der kan foldes ud – samme tanke og funktion som en skruestik.

At mobilen sidder nogenlunde stabilt, kan man takke fjedringen for, der gør sit bedste for at trække ”teleskopet” tilbage.

Et problem, man ret hurtigt opdager, er, at Gametels funktionalitet afhænger rigtigt meget af, hvilken mobiltelefon man bruger den med.

Størrelsesmæssigt er der ingen problemer, så længe man ikke forsøger at klemme den gigantiske Galaxy Note på plads. På en Galaxy Nexus kan den for eksempel lige være .

Komplikationerne handler snarere om, hvor knapperne sidder på mobilen. For at tage Nexus som eksempel, så bliver volumenknapperne klemt, især den, der sænker volumen, mod ”skruestikkens” nedre kant. Det resulterer i et meget tavst spil.

Det kan løses med lidt justering frem og tilbage men er ikke optimalt. Og justerer man mobilen sidelæns, er dilemmaet der igen. Vender man telefonen om, er det on/off-knappen, der kommer i klemme, og det resultat er heller ikke noget, man ønsker.

Spil, der er kompatible med Gametel, listes i en særlig app, men selve downloadingen sker via Android Market. Praktisk nok er der direkte links i Gametel-appen, så man slipper for at søge.

Nogle spil er gratis, andre er prøve- eller betalingsversioner, mens en del spil benytter sig af ”ingame”-køb. I skrivende stund er der 41 spil, men der skulle komme nye til relativt ofte.

LÆS TEST: 10 FEDE SPIL TIL IPHONE OG ANDROID – OG ET VI ADVARER MOD

Nu har jeg ikke testet alle spil, men det, jeg er kommet frem til, er, at de ikke udnytter de muligheder, Gametel faktisk tilbyder. Jeg har højst brugt styrekontrollen samt to af hovedknapperne, og ingen af de spil, jeg har testet, udnytter pegefingerknapperne.

Trods alt er det i mange tilfælde bedre at bruge Gametel end at forsøge at styre direkte på spilskærmen. Men skal dette blive et succesfuldt koncept, gælder det om, at spillene, der er tilpasset kontrollen, også skal gøre det muligt at bruge flere knapper.

Også muligheden for at lade brugeren selv konfigurere, hvilke knapper der skal tilskrives de forskellige funktioner, skal være der. At den er plastikagtig, kan jeg godt leve med.

Jeg har haft den i tre uger, og den er stadig hel og funktionel. Hvis den går i stykker inden for et halvt år, skifter jeg mening på det punkt.

Navn: Gametel

Karakter: 6/10

Pris: 449 kroner