Tim Cook: Stor nyhed i iPhone 7
Cook blev interviewet på CNBC, hvor han forsvarede Apples indtjening og lokkede med ”store nyheder” i den nærmeste fremtid.
Som noget nærmest overraskende har Apples regnskaber for det første kvartal af 2016 ikke levet op til eksperternes forventninger, da selskabet for første gang i 13 år, indkasserede et fald. Det fik direktør Tim Cook til at lade sig interview af CNBCs Jim Cramer, hvor han forsvarede sit selskab med en kommentar om reaktionen på Wall Street som ”stærkt overdrevet.” Udover et forsvar af økonomien sørger Cook også for at kaste lidt lokkemad ud og talte om ”store nyheder i støbeskeen”, samt om nye store markeder som Kina og Indien.
Tjener mere end noget andet selskab
Ifølge Cook er reaktionen fra Wall Street på Apples omsætning i første kvartal af i år altså en stor overdrivelse. De 50,6 milliarder dollar i omsætning, der havde i perioden og de medfølgende 10 milliarder dollar, det blev til i profit, er, som han sagde ”mere end noget andet selskab, så det var et ret udmærket kvartal.”
Som forklaring på faldet i omsætning ser han, at folk ikke opgraderer deres iPhones i lige så høj grad som sidste år, og tallene er stadig bedre end året før. ”Men det vigtigste er, at kunderne elsker vores produkter, og at de bruger dem, og tilfredsheden har aldrig været højere, og graden af loyalitet har aldrig været højere”, sagde Cook.
Se også: De bedste tilbud på iPhone 7
Kæmpe potentiale for Apple i Indien
Hele smartphone-markedet er stagneret, men det får ikke Cook til at bekymre sig om iPhonens fremtid. Der er stadig masser af potentiale til at vokse, mener han, især i lande som Indien. ”Vi er på nogle fantastiske markeder, og en dag vil alle mennesker have en smartphone. I dag er det omkring 40 procent, så der er lang vej endnu”, siger Cook.
Apple klarede sig faktisk ret godt i Indien, trods faldet i tallene på verdensplan. Faktisk solgte iPhones 50 procent mere, og Cook er meget åben om, hvor vigtigt Indien er for selskabets vækst i de kommende år:
”Indien bliver det mest folkerige land i 2022. I dag er halvdelen af Indiens befolkning 25 år eller yngre. Det er et meget ungt land. Folk der vil virkelig gerne have smartphones, virkelig. Og i år, begynder LTE at rulle ud i Indien. Så mange af dine seerer her i USA er vant til at bruge LTE og streame video. Og forhåbentlig får de en god oplevelse. I Indien er det ikke en mulighed, for der er ikke noget LTE. Så det er ved at ændre sig. Kæmpe potentiale.”
Store nyheder i iPhone 7
Intet interview med en mand som Cook uden et spørgsmål om innovation og nyheder, og her lover Cook, at noget stort er på vej. ”Vi har store nyheder i støbeskeen, nye iPhones der vil opmuntre dig og andre, der har en iPhone i dag, til at opgradere til nye iPhones”, siger han. ”Vi vil give dig ting, du ikke kan leve uden, du ved det bare ikke endnu”, tilføjer han.
Også Apple Watch sørgede Tim Cook for at forsvare, da det stadig ikke er blevet en stor succes. Det tegner heller ikke godt for Apples waerables, at Apple ikke vil afsløre antallet af solgte enheder. Men Cook tror på sit produkt og sammenligner det med iPoden. ”Se på iPoden, iPoden blev heller ikke set som en succes [da den blev lanceret], men i dag bliver den set som en umiddelbar succes… Jeg tror, at om et par år, vil vi se tilbage, og så vil folk sige ”Hvordan kunne jeg nogensinde have tænkt på ikke at ville gå med dette ur?”
Se også: Rygter om iPhone 7