Tips og tricks til Android

Din Android kan uhyre mange smarte ting, men ofte får man endnu mere ud af sin Android, hvis man kender de små detaljer. Vi giver dig tips og tricks til Android.

Tips og tricks til Android

Åbn for ikke-Market-apps – tips og tricks til Android

Fra start er Android-telefonen låst til kun at acceptere officielle apps, der kommer fra Googles Android Market. Nogle gange kan man dog finde apps andre steder, der ikke er repræsenteret i Market.

Inden man kan hente og bruge dem, skal man først ændre indstillinger, der gør, at mobilen går med til at installere dem.

For at gøre det åbner man ”Indstillinger” og vælger ”Programmer” og krydser af i boksen ved ”Ukendte kilder”. Husk blot at være sikker på, at appen, der installeres, kommer fra en pålidelig webside eller selskab, ellers er der risiko for, at man får virus og andet uønsket i mobilen.

Slet Markets søgehistorik – tips og tricks til Android
Hver gang man søger efter noget i Android Market, gemmes den information. Næste gang man søger, kommer de samme ting frem i søgefeltet, i hvert fald hvis det staves nogenlunde ens.

Der er en enkel måde at rense søgehistorikken på. Åbn Market i mobilen, tryk på mobilens menuknap, vælg indstillinger og derefter ”Slet søgehistorik”-alternativet.

Hurtigere web med Google Instant Preview – tips og tricks til Android

Vi bruger alle i stigende grad vores mobil til at gå på nettet med. Ja, personligt kan der gå dage, uden at vi tænder computeren (i privat regi), da vi stort set har adgang til det hele fra mobilen.

Men oplevelsen er ikke altid lige så god som på computeren, da skærmen jo trods alt er mindre, og der kan også være hastigheds-problemer. Men med Google Instant Preview kan det gøres noget lettere.

Når du søger efter noget i Google, kan du ved at klikke på forstørrelsesglasset se startsiden til alle de sider, den foreslår. På den måde slipper man for at åbne en masse websites.