Tre nye 3G-mobiler fra LG

Tre nye 3G-mobiler fra LG

På 3GSM-messen i Cannes, der slutter i dag, præsenterede LG tre nye 3G-telefoner. 8210-udgaven har megapixelkamera og hukommelseskort.

Model LG 8210 har et kamera, der tager billeder med en opløsning på 1.3 megapixel. Hukommelseskortet passer til kort af typen Trans Flash. Designmæssigt afviger 8210 sig fra LG’s øvrige telefoner.

Udover 8210 lancerede LG yderligere to modeller; 8150 og 8180, men det er svært at svare på hvordan de to nye modeller adskiller sig fra 8138, som er den sidst nye 3G-mobil fra LG.

Af udseende minder 8150 en del om de tidligere modeller, mens 8180 bryder mønstret ved at have et tastatur med et nyt udseende.