Truecaller opdateret med millioner af nye numre og batterioptimering
Truecaller er en af de mest populære telefon-apps til Android og iOS og alene til Android er den downloadet op mod 500 millioner gange. Apple oplyser ikke tal for downloads af apps i App Store, men formentlig er appen også populære til iOS.
Se også: Tips og tricks til Truecaller
Sådan fungerer Truecaller
Appen fungerer først og fremmest som telefon- og sms-app i én og samme app, men – og i virkeligheden er det nok det, de fleste har downloadet den for – Truecaller er også en fremragende app til at sortere spam-opkald fra. Det gøres enten via den enorme database, der er opbygget af brugerne, over spam-numre og/eller ved at man selv opretter sin egen spam-liste i appen.
Er der for eksempel en særlig person, du bare ikke gider skal kunne ringe til dig, så kan du blokere for personens opkald og sms’er lokalt på din egen mobil. > Guide til at blokere spamnumre.
Se også: Priser på de bedste smartphones
Ny opdatering netop lanceret
Nu er Truecaller så netop kommet i en ny opdateret version, hvor de blandt andet skriver i en mail, at flere millioner numre er føjet til deres store database og appen er også blevet forbedret på batteriforbruget og hukommelsesforbruget. Netop batteriforbruget og hukommelsesforbruget har Truecaller-været kritiseret for, så det er godt, der arbejdes på det.
Derudover er det også kommet en række fejludbedringer og almindelig vedligehold.
Se også: Hvordan bruger man Truecaller?