Underlige Androids
Android-apparater
Kaffetørstig
Vi har ikke fået fat i nogle beviser for, at Appresso virkelig findes som færdigt produkt, men som designidé er den stadig meget interessant.
Grundlæggende er den en hybrid mellem en espressomaskine og en internetopkoblet højtalerdock. Maskinen er tænkt at kommunikere med din mobil, og på den måde ved den, hvilken slags kaffe du kan lide, uanset hvilken Appresso-maskine du docker med.
Qr-koderne på kaffekapslerne skal informere om kaffesorten, men den kan også være koblet til en vis sang, der spilles, mens kaffen brygges.
Madlavning
Android i køkkenet er en del af fremtiden, vi har hørt om længe. På CES 2010 viste selskabet Touch Revolution (der laver touch-skærme) en mikroovn, der blev styret af Android. De viste også en vaskemaskine i samme linje frem.
Feriebilleder
Polaroid har lavet SC16030 Smart Camera, der kører på Android. Det har en 16-megapixel- sensor, 3 gange optisk zoom og en 3,2-tommers farveskærm. Med Android indeni har det automatisk smilgenkendelse, geotaggingfunktion, og det kan blandt andet organisere fotos, efter hvilke personer der er med på billederne, takket være at det er opkoblet. Det sidstnævnte gør også, at det er let at dele billederne på sociale netværk direkte fra kameraet.
Når du har taget billederne, kan du vise dem frem hjemme på hylden ved hjælp af Nikons Android-baserede digitale fotoramme NF-300i. Ud over ikke billedspecifikke funktioner som vejr og ur kan den også vise billederne i 3D uden briller, eftersom den benytter samme skærmteknik som Nintendos 3DS. Desværre skal man abonnere på en skytjeneste, der forvandler dine todimensionelle billeder til 3D. Endnu mere underligt er det måske, at du ikke køber fotorammen, du betaler i stedet en månedsafgift på 25 dollar, eller en årsafgift på 247 dollar. Så får du tre billedkonverteringer per måned, og Nikon låner dig en enhed. Indviklet koncept, men det fungerer måske i Japan, hvor tjenesten kom i udbud i 2010.