Verdens formentlig billigste tablet kan købes nu
Priserne på tablets i størrelsen 7-8 tommer er blevet presset voldsomt på det seneste af Amazons Kindle-serie og Googles Nexus 7.
Det er dog intet i forhold til Datawinds Ubislate 7Ci. Du kan bestille den fra Datawind i Storbritannien for ca. 450 kroner, inklusiv fragt og moms, hvoraf fragten er godt 150 kroner.
Finder du en butik i USA, der sælger den, kan du få den for 250 kroner.
Ifølge britiske The Guardian blev Ubislate 7Ci fra starten lavet som en del af et uddannelsesprojekt, hvor den indiske stat ville udstyre studerende med tablets for under 350 kroner stykket, men den blev senere udviklet til et kommercielt produkt af Datawind.
“Baggrunden for udviklingen af Ubislate 7Ci var, at manglen på adgang til internettet i store dele af verden kun var et spørgsmål om pris”, fortæller Datawinds direktør Sunseet Singh Tuli til The Guardian. I Storbritannien sælger Datawind tilmed deres tablets inklusiv et års gratis internet.
Det siger sig selv, at Ubislate 7Ci ikke har ydeevne i topklasse, men for 300 kroner får man alligevel en 7-tommer skærm med opløsningen 800 x 480 pixel, en 1 GHz Cortex A8-processor, Android 4.0.3, 512 MB RAM og 4 GB lagringshukommelse med plads til hukommelseskort.
Spar tusindvis af kroner på tidligere topmodeller!