Verdens mindste Palm-mobil

Xplore M68 ligner en almindelig mobiltelefon, men har blandt andet samme operativsystem som Treo 650, en trykfølsom skærm og megapixelkamera indbygget

Verdens mindste Palm-mobil

Xplore M68 er navnet på Palms seneste udspil. Den ser ud som en helt almindelig mobil og er kun en anelse større end Qtek 8010. Modellen har en trykfølsom skærm og har samme operativsystem som Treo 650.

Xplore M68 måler 109 x 49,5 x 22,5, hvilket ikke gør den større end de fleste almindelige mobiltelefoner. Ved første øjekast ligner den da også til forveksling en almindelig mobil, men den har Palm Garnet 5.4 som operativsystem, der også er installeret i Treo 650.

Brugerfladen er dog forandret en smule, sammenlignet med øvrige Palm-modeller for bedre at passe til skærmen. Den er på 2,2" og har en opløsning på 160 x 220 pixel. Trods dette, er den som nævnt trykfølsom og med pegepinden, kan man tegne i et graffiti-felt nederst på skærmen.

Er man fortrolig med Palmones øvrige modeller må man nok vænne sig til at skrive med betydeligt mindre bogstaver. Men det skal siges, at alle applikationer, der fungerer på øvrige Palm-enheder, også virker på denne nye model M68.

Dertil er det -trods mini-formatet- lykkes virksomheden Groups Sense, at installere et 1,3 megapixelkamera, Bluetooth, sd/mmc-kort og en mini usb-port i Xplore M68.

Modellen vejer 127 gram og dens standbytid rækker til 300 timer og fem timers taletid.