Vi har prøvet Nokia N86 – e-mail og multimedie
Indtrykket, man får af N86, er, at det er en telefon, der kan rigtig meget. Direkte på startskærmen får man to eksempler. Indbygget chat og en supersmart e-mailfunktion er to af de bedste nyheder.
Allerede i velkomstsekvensen bliver man bedt om at indstille e-mailen, og det er lettere end nogensinde tidligere på en mobil. Man angiver bare sin eksisterende e-mailadresse og kodeord, så finder telefonen selv resten af indstillingerne. Det her fungerer på webmails som Hotmail, Gmail og Yahoo, men også på imap- og pop3-konti, de to mest almindelige e-mailtyper.
Man kan desuden samle flere forskellige konti i mobilen og på den måde samle arbejdsmail og private mailkonti på samme sted – smart.
Når e-mailen er indstillet på den her enkle måde, samles alle konti i telefonens e-mailprogram.
Du vælger selv, hvilken af dine konti der er den primære, og siden kan du let hoppe mellem forskellige konti inde i mailprogrammet. Programmet overvåger dine mailkonti og leverer ganske enkelt nye mail direkte til din telefon, hvorefter de kommer ind til serveren, uanset hvilken type mailkonto, du bruger.
Mindre brugbar chat
Chatfunktionen er nogenlunde lige så let at indstille og komme i gang med, men betydeligt mindre brugbar. Nokia har snakket en del om, at man ikke vil låse sine kunder, og at man holder sig til åbne standarder, men i chatfunktionen er det en konto hos Ovi, der skal til, og det er der ikke mange, der har.
At man også kan chatte med venner på Google Talk er ikke helt nok i forhold til det kedelige faktum, at Microsofts dominerende tjeneste ikke er med. Der er altså stor risiko for, at dine venner bruger en anden chattjeneste – det er ærgerligt.
Udover den almindelige musikafspiller er der en masse andre muligheder for at se og lytte til andet indhold med N86. Det her har at gøre med Nokias generøse udbud af egenudviklede programmer, der sørger for at unytte al teknik.
Den forholdsvis lille skærm på 2,6 tommer gør dog, at den er bedst til fods, når man bruger GPS. Den har Nokias glimrende musikafspiller og FM-radio. Mest interessant er dog internetradioen med adgang til 277 rockstationer, en gospelkanal eller en lokal kanal fra Iran, Sydkorea eller Malaysia plus meget mere.
Telefonen har også indbygget Wi-Fi til at supplere 3G og den er god til at prioritere den bedste opkobling. Hvis man for eksempel er hjemme og inden for rækkevidde af et Wi-Fi-net, man tidligere har brugt, prioriterer telefonen det, frem for mobilnettet, når du for eksempel vil lytte til webradio over telefonen.
De første indtryk af Nokia N86 8MP er meget positive. I næste nummer af Mobil kan du læse meget mere om telefonen, som meget vel kan gå hen og blive Nokias bedste mobiltelefon til dato.
Se billeder skudt med telefonen her.