Vi har prøvet Sony Ericsson Z770

Z770 giver i første omgang indtryk af at være en temmelig anonym mobil, der ikke byder på så meget.

Vi har prøvet Sony Ericsson Z770

Z770 er en klapmobil, og dem ser man faktisk ikke så mange af mere, i hvert fald ikke, når det drejer sig om avancerede telefoner. Z770 hører da også til de mere middelmådige telefoner.

Den er lavet i metalimiteret plastik med lidt skarpe kanter på bagsiden, og tastaturet fører straks tankerne over på Motorolas Razr med dens flade tastatur og lysende linjer til at afgrænse tasterne. Motorola er måske et urovækkende forbillede med tanke på selskabets mange problemer, men cifrene er lette at komme til hos Z770.

Derimod sidder tasterne lige under skærmen lige lovlig tæt. Her maser minitaster til navigation sig sammen med rørknapper og yderligere fire knapper. Det bliver ganske enkelt lidt for meget og lidt for tæt til, at man kan ramme rigtigt.

Webbrowseren i Z770 ligner dermed webbrowseren i Nokias smartphones, men gør sig bedst på mobiltilpassede sider. Almindelige sider kan den ikke klare.

Der er en udmærket RSS-læser, der kan præsentere de seneste nyheder, favoritblogs og andet sjov direkte på startskærmen i en smart lille nyhedsrulle.

Z770 musikknapper på ydersiden, men ellers klarer den afspilningen fint med spillelister, albumbilleder og podcast-udsendelser.

Til trods for de første indtryk af denne model er lidt lunkne, så skal den have ros for at have fået plads til turbo-3G, specielt når man tænker på prisen.

Og netop prisen indikerer jo, at denne model ikke kan måle sig med markedets bedste mobiler, men mindre kan også gøre det. Om det er tilfældet med Z770, kan du læse mere om i næste nummer af Mobil, som kommer på gaden d. 15. maj.