Video: Se iPhone 3GS blive blendet

En franskmand har været i det muntre køkken med sin iPhone 3GS, og fandt i samme vending på en ny opskrift til at lave æblemos.

Video: Se iPhone 3GS blive blendet

Så er det endnu en gang blevet tid til at slå sig i sædet, skrue op for volumen og nyde godt af Internettets virale videodeling. Denne gang er det en iPhone, der står for skud.

I en video på YouTube tager en franskmand en ny iPhone 3GS 32 GB ud af æsken, og smider den i en blender, hvor den ellers kan få sit livs smadretur. Efter godt et minut i konstant rotation ender mobiltelefonen i tusindvis af små og større stumper og stykker.

Snyd?

Der har været snak om hvorvidt personen i videoen har snydt, ved at udskifte telefonen med en anden udgave. Nogle mener at dette er tilfældet, mens andre slet ikke er i tvivl om videoens oprigtighed. Ligegyldig hvad, er der dømt aktion på højt plan – og når det kommer til stykket, er det jo det, vi vil have!

Du finder videoen på Youtube ved at trykke på dette link. Vi må dog advare sarte sjæle imod grov vold og mishandling af en umiddelbart uskyldig mobiltelefon!