Vind 25.000 kroner i stor mobilkonkurrence
Hvis du er en af dem som har lært dig selv at skrive rigtig hurtigt på mobiltelefonen, har du nu muligheden for at vinde helt op til 25.000 kr., hvis du vel og mærket er RIGTIG hurtig!
DM i mobil bliver nemlig nu skudt i gang igen, og lige som de tidligere år, går konkurrencen ud på at vise hvem der er hurtigst til at skrive på mobil. De indledende runder starter på mandag d. 19. november og kulminerer d. 16. december til en stor final i Bruuns Galleri i Århus.
Under finalen skal deltagerne, udover at slå hinanden, også prøve at slå verdensrekorden i SMS-skrivning, som indtil videre er på 25,94 sekunder, for at skrive den følgende tekst:
”The razor-toothed piranhas of the genera Serrasalmus and Pygocentrus are the most ferocious fish in the world. In reality they seldom attack a human.”
Hvis du ikke er til sms’er, er der også konkurrence i det populære spil Angry Birds.
Konkurrencerne bliver afholdt i samarbejde med Samsung, og det vil derfor være en Samsung Galaxy S3 du skal bruge til at skrive sms’er på. For at deltage skal du møde op til konkurrencen, når den kommer forbi et indkøbscenter nær dig:
Indledende runder:
Bruun’s Galleri i Aarhus 19.-20. november. City Vest i Brabrand 21.-22. november.
Kolding Storcenter 23.-24. november. Bryggen i Vejle 25.-26. november. Field’s
København 28.-29. november. VestsjællandsCentret i Slagelse 30. november-1. december.
Glostrup Shoppingcenter 2.-3. december. Slotsarkaderne i Hillerød 4.-5. december.
Field’s København 6.-7. december.
Bruun’s Galleri 15. december.
Finale: Bruuns Galleri 16.december.