Windows-mobil med hurtigt W-lan
Smartphone med W-lan, som understøtter 802.11g-standarden, gør den trådløse netværksforbindelse fem gange hurtigere end almindeligt W-lan.
UCP-100 fabrikeres af den taiwanske virksomhed Chi Mei Communication. Det indbyggede W-lan modul understøtter 802.11g-standarden. Det vil sige, at den kan modtage og sende data med en hastighed på 54 MB per sekund. Den standard, der normalt anvendes af mobiltelefoner og lommecomputere med indbygget W-lan, er 802.11b. Her ligger den maksimale hastighed på 11 MB per sekund.
Det er ikke sandsynligt, at produktet kommer til Danmark. Det er til gengæld tænkeligt, at Motorolas kommende modeller vil understøtte 802.11g-standarden.