Windows Phones markedsandel nu under 1 procent
På verdensplan steg salget af smartphones næsten 4 procent i sidste kvartal, men for Microsofts Windows Phone OS gik det knap så godt, og de indkasserede et fald og havnede på under 1 procent af markedsandelen.
Og sagen er klar, hvis vi ser på den seneste rapport for Gartner over salget af smartphones: Windows Phone har det ikke godt. Et anslået salgstal for sidste kvartal af Windows Phone-telefoner er 2,4 millioner enheder, hvilket er omkring 0,7 procent af markedet. Et fald siden samme periode sidste år, hvor Windows Phone lå på 2,5 procent.
Se også: Sammenlign priser på Windows Phones
Windows mangler nye Lumia-mobiler
Hovedårsagen er, at der ikke er nogen nye Lumia-enheder. I sidste uge fortalte Microsoft om deres planer om at sælge mobiltelefonafdelingen til Foxconn for 350 millioner dollar, og hentydede samtidig til, at vi har set den sidste Lumia-telefon.
Salget på 2,3 millioner Lumia-enheder i sidste kvartal er et kæmpe fald på 73 procent siden samme periode sidste år, hvor salget lå på 8,6 millioner enheder. Det har betydet et fald i indtægter på smartphone-området på 46 procent.
Men hvor Lumia måske er død og begravet, er der rygter om en Surface-telefon i 2017.
Se også: Test af Lumia 650
Microsoft står for den største del af salget
Stoler vi på Gartners tal, stod Microsoft for størstedelen af salget af Windows Phone i sidste kvartal med 2,3 millioner af de 2,4 millioner Windows Phone-enheder der i alt blev solgt i sidste kvartal. Og med ingen kendte planer om nye Lumia-telefoner vil dette tal kun dale endnu mere.
Det lader til at være op til andre mobilproducenter at holde liv i Windows Phone, mens selskabet stadig selv står for mere end 95 procent af alt salg af Windows Phone med deres Lumia-enheder. Da andre mobilproducenter hidtil har valgt at ignorere Windows Phone, er der nok ikke den store sandsynlighed for, at de vil have indflydelse på størrelsen af Windows Phones markedsandel.
Se også: Nyheder om Microsoft