Windows-programmer på Symbian
Det er softwarefirmaet Red Five Labs, som nu nærmer sig slutfasen i udviklingen af et program, som skal gøre det muligt, at køre Windows-programmer på mobiler med Symbian S60. For over et år siden satte man projektet om at udvikle et sådan program i gang med et hold udviklere. Dengang var man særdeles sparsomme med information. Nu er de dog kommet så langt, at programmet fremvises på Symbian-messen, som holdes i London i morgen og onsdag. Inden længde frigives en beta-version af programmet også, som skal kunne hentes gratis.
Mobil er på plads ved Symbian Smartphone Show, når messen i dag indledes. Her vil der blive rapporteret fra om de nyheder, der dukker op. Et rygte lyder på, at Sony Ericsson vil lancere en ny smartphone på messen.