Chrome OS får funktion der kan overføre browsing til anden enhed

Continue reading in Chrome - om kort tid vil man kunne starte med at læse en artikel på Android-mobil og automatisk fortsætte læsningen på en anden enhed.

Chrome OS får funktion der kan overføre browsing til anden enhed

Noget af det, vi godt kan lide i Microsoft Edge til Android, er, at man kan flytte en browsing-session til fra for eksempel din telefon til din computer. Det kan være, du læser en artikel i Edge på din Android-enhed, men vil have den på stor skærm.

Så trykker du på en knap og bum, så er den på computeren. Nu ser det ud til, at Chrome OS kan få en lignende funktion.

Se også: Priser på Chromebooks

 

Continue reading in Chrome – skift fra mobil til computer med et klik

Det er XDA Developers, der har opdaget det i Chromium Gerriten til en ny Chromebook-funktion, der hedder ”Continue reading in Chrome”. I beskrivelsen står, at den gør det muligt for brugeren gnidningsløst at fortsætte læsningen på en hjemmeside ved et skift fra telefon eller tablet til Chromebook.

Eller sagt med andre ord – du åbner din Chromebook, efter at du har læst noget på en af dine andre enheder, og Chrome OS vil spørge dig, om du vil åbne den side.

Funktionen er ikke rullet ud endnu, men den burde komme i Chrome OS Canary snart.

Se også:  Guide til de bedste Chromebooks