Google Home og Home Mini kan nu købes i Danmark
Google tog for nogle uger siden tilløb til lanceringen af de i udlandet populære højtalere Google Home og Home mini i Danmark, da de præsenterede Google Assistant på dansk. Den gang lovede de, at de to opkoblede højtalere ville komme til Danmark i løbet af efteråret 2018.
Pris på Google Home og Home Mini
Bladende er begyndt at falde af træerne og få flotte gule og røde farver og derfor er det meget passende, at det officielle salg af de to højtalere i Danmark går i gang fra og med i onsdag den 24. oktober.
Man har faktisk kunne forudbestille dem de sidste 14 dage, men det er altså først nu, at de bliver levereret og kan købes med hjem fra butikken. De sælges enten online hos Google selv eller eksklusivt hos Elgiganten – Elgigantens eksklusivitet kører i hvert fald året ud, oplyser Google til mobil.nu.
Google Home koster 1.149 kroner og Google Home Mini koster 449 kroner.
Se også:
Midtpunkt i det opkoblede hjem
Tanken med de to højtalere er, at de skal være midtpunktet i det opkoblede hjem uden at man behøver at taste eller swipe på en skærm. Man kan søg på nettet, tjekke kalenderen, få trafikinformation og rutevejledning, tænde og slukke lyset, sæt påmindelser og afspille musik ved hjælp af stemmen.
Google Home giver samtidig stemmekontrol over hjemmets ‘smart home’-devices, som eksempelvis Philips Hue, Nest sikkerhedskameraer og videodørklokker samt IKEA Trådfri.
Se også: Nyheder om Google Home