EMUI 9.1 Stable ruller ud til flere Huawei- og Honortelefoner

EMUI 9.1 ruller nu ud til et hav af Huawei- og Honor-mobiler med masser af gode funktioner og forbedringer. Se mobiltelefoner, der får EMUI 9.1.

EMUI 9.1 Stable ruller ud til flere Huawei- og Honortelefoner

Der er ingen tvivl om, at Huawei arbejder for fuld skrue på EMUI 10, der skal komme til Android Q. Man har allerede set den version køre på en Huawei P20 Pro, og der har været rygter om, at EMUI 10 snart skal rulle ud. Men først kommer EMUI 9,1 ud til flere Huawei- og Honortelefoner, og -tablets.

 

EMUI 9.1 klar til mange telefoner

Der er dukket en oversigt op, hvor en række telefoner står listede og skal få opdateringen: Huawei Mate 10, Mate 10 Pro, Huawei Mate RS Porsche Design, Huawei Mate 10 Porsche Design, Huawei P20, P20 Pro, Huawei Nova 3, Honor View 10 (V10) og Honor Play

Det er da også tidligere blevet sagt, at hele 49 ældre modeller skal få opdateringen, inden Huawei er færdige.

Se også: Priser på Huawei Mate 20 Pro

 

Det får man med EMUI 9.1

Med i den nyeste opdatering er GPU Turbo 3.0 og EROFS, der står for Extendable Read-Only File System. Det er en ny funktion, der gør læsningen op til 20 procent hurtigere og dermed frigør plads på enheden.

GPU Turbo 3.0 giver en generel forbedring, ikke mindst ved gaming. Netop ved gaming giver den nye software en hurtigere og mere flydende oplevelse, samt bedre batteritid. Blandt de spil, der kan køre GPU Turbo 3.0, er Fortnite og PUBG Mobile. Derudover er der ændringer i brugerfladen, nye wallpapers og nye app-ikoner i mere realistisk stil. Med EROFS bliver filerne bedre komprimeret, og både læse- og skriveoplevelsen bliver bedre.

Derudover får EMUI 9.1 Huawei Vlog-funktionen, der hjælper til, hvis man vil kaste sig ud i vllogging. Særlige videoringetoner til specifikke kontakter kan man få ved at gå ind i Indstillinger – Ringetoner og vibrering – Ringetone – Video ringetone.

Se også: Nyheder om Huawei