Første indtryk: Honor 7

Honor 7 er Huaweis specielle varemærke til yngre brugere og den lanceres nu over bred front herhjemme. Vi er gået i gang med at teste den nye mobil fra Huawei.

Første indtryk: Honor 7

Vi har set telefoner fra Honor før, men da har det været i begrænset omfang, og det er først nu, varemærket, i forbindelse med Honor 7, bliver repræsenteret lidt bredere blandt såvel operatører som forhandlere.

Fokus på prisen

Honor skal som varemærke stå for lav pris, da man tænker, at yngre brugere oftere vil skifte telefon, og prisen i så fald bliver særligt vigtig.

Samtidig skal det dreje sig om telefoner med høj ydeevne, og Honor 7 viser sig, nu, hvor vi er begyndt at teste den, at være fuld af funktioner.

Se også: Den billigste Huawei P8

Plads til to sim-kort

Som eksempel er der blandt andet fingeraftrykslæser, fotolampe på både for- og bagside, vigtigt for en generation, hvor selfies er noget selvfølgeligt, og så plads til to simkort, hvor det ene understøtter 2G, altså samtale og SMS, mens det andet understøtter alle tjenester inklusiv 4G.

Se også: Sammenlign priser på Huawei mobiler

Hurtige fingeraftryk

Fingeraftrykslæseren er hurtig at lære op, og det er nok med 4-5 tryk på den, inden den signalerer, at den nu genkender min finger.

Aflæseren sidder på bagsiden, men det er alligevel let at føle sig frem med fingeren og finde den. Der skal trykkes lidt til med fingeren for at låse telefonen op, så du behøver ikke, som på for eksempel iPhone, først at trykke for at tænde skærmen og derefter lægge fingeren på.

Se også: Billig mobilabonnement med 4G

 

Selfie-blitz

Kameraet i Honor 7 har en sensor på 20 megapixel på bagsiden og et kamera foran med en opløsning på 8 megapixel.

Der er også en fotolampe på forsiden af telefonen, for at selvportrætter skal blive gode i mørke omgivelser, men jeg kan mærke, at kameraet også kan klare lidt mørke omgivelser uden lampen slået til.

Vælger du at have fotolampen aktiv, giver den et godt, varmt lys, så dit ansigt ikke bliver kridhvidt, som det ellers kan være tilfældet med blitz.

Se også: Test af Huawei mobiler

Mange funktioner

På bagsiden af telefonen stikker kameralinsen en smule ud, og det kan man se som et eksempel på, at Honor handler mere om lav pris og god teknisk ydeevne end om det mest kompromisløse design.

Da Huawei lavede deres flagskib P8, var netop en jævn bagside vigtigere. Jeg vil personligt sige, at design  er vigtigere for den unge målgruppe, Honor retter sig mod, end Huawei måske tror, men telefonen er i hvert fald lavet i store stykker metal og virker godt lavet uden at være luksuriøs.

Blandt de mere usædvanlige indslag er en genvejsknap på siden, som du kan vælge for eksempel skal tænde lommelygten eller aktivere Google Now-appen.

I toppen af telefonen er der også en IR-sender, så du kan lære telefonen at være en fjernbetjening til alle hjemmets elektriske apparater.

 

”Dear Honor, where are you?”

En sød funktion, jeg også falder over, er for øvrigt, at du kan kalde på telefonen, når du har mistet den. Desværre fungerer det kun på engelsk, men når jeg siger ”Dear Honor, where are you?” (efter at jeg har lært telefonen min stemme), synger telefonen ”I am here” som svar og afspiller samtidig en melodi og blinker.

Mange af de funktioner, du får, blandt andet fjernbetjening, stemmestyring og muligheden for at have to forskellige simkort samtidig, forekommer i en vis grad tilpasset en ung målgruppe, men er man teknisk interesseret og vil opdage nye funktioner i sin telefon, har Honor 7 en hel del at byde på.

Selfiekameraet og dets blitz rammer plet i den målgruppe.

 

Fakta Honor 7

  • Mål: 143,2 x 71,9 x 8,5 mm
  • Vægt: 157 gram
  • Pris: ca. 2.999 kroner
  • Styresystem: Android 5.0
  • Processor: Hisilicon Kirin 935, 4 x 2,3 GHz, 4 x 1,5 GHz
  • Skærm: 5,2 tommer, 1920 x 1080 pixel, pixel skarphed 424 dpi
  • Hukommelse: 16 GB, plads til hukommelseskort
  • RAM: 3 GB
  • Batteri: 3100 mAh
  • Kamera: 20 megapixel, fotolampe, autofokus, HDR
  • Video: Fuld HD med 1920 x 1080 pixel
  • Frontkamera: 8 megapixel med fotolampe
  • Tilslutninger: USB, Bluetooth 4.1, Wi-Fi 802.11 a/ac/b/g/n
  • GPS: Ja
  • FM-radio: Ja