Huawei advarer: Restriktioner vil få Kina til at slå igen mod USA
Huawei advarede forleden ved fremlæggelsen af selskabets regnskab for 2019, at 2020 bliver et meget svært år for selskabet på grund af de amerikanske restriktioner og de forudser også, at de kinesiske myndigheder vil slå igen mod USA.
For eksempel står Huawei til at møde endnu hårdere modstand fra amerikansk side på processor-produktionen. De amerikanske myndigheder kigger på muligheden for at begrænse TSMC’s produktion og salg af processorer til Huawei. Det vil de gøre ved at forbyde salg af produkter til Huawei, hvis disse produkter indeholder amerikansk licenseret teknik.
Se også: Anmeldelse af Huawei P40 Pro
Kina vil ikke se stiltiende på at USA slagter Huawei
TSMC er verdens største processor- og chip-producenter og det vil være et hårdt slag for Huawei, hvis de kommer i en situation, hvor TSMC ikke må producere og sælge denne type produkter til dem.
Bestyrelsesformand i Huawei, Eric Xu, forklarede, at de kinesiske myndigheder ikke bare vil stå på sidelinjen og kigge på, at “Huawei bliver slagtet på slagtebordet”. “Hvorfor skulle de kinesiske myndigheder ikke forbyde brugen af 5G-chip og 5G chip-udstyrede basestationer, smartphones og andre smart devices fra amerikanske selskaber, af sikkerhedsmæssige årsager?”
De amerikanske myndigheder blacklistede Huawei og en række andre kinesiske virksomheder tilbagei maj 2019 med den begrundelse at de udgjorde en sikkerhedsmæssig risiko og det er altså også det kort, som de kinesiske myndigheder kan trække over for USA.
Det betyder altså, at amerikanske tech-produkter kan blive forment adgang til verdens største marked, det kinesiske.
Se også: Find bedste pris på Huawei P40 Pro
Kan få processorer fra andre selskaber
Eric Xu slår samtidig fast, at Huawei kan købe chips og processorer fra selskaber som Samsung i Sydkorea, MKT i Taiwan og Unisoc i Kina og indikerer dermed, at det blot vil ramme USA som en boomerang, hvis de blokerer for samarbejde mellem Huawei og TSMC.