Huawei får HERE WeGo navigation i AppGallery
Huawei står over for et barsk år, der skal vise, at de kan stå mere eller mindre på egne ben. Adgangen til Android og Google Play Store er begrænset på nye telefoner på grund af de amerikanske sanktioner. Derfor skal de opdyrke nye relationer og måder til at levere den bedst mulige service til deres brugere.
Here WeGo navigation til Huaweis telefoner
Noget, der er vigtig ved praktisk talt enhver mobil i dag, er navigation og lokations-funktioner. Manglende adgang til Google Maps er formentlig et af de største problemer for Huawei, men nu har de fundet et alternativ.
Vi har tidligere skrevet om, at Huawei og TomTom har indgået en aftale om mapping i Huaweis telefoner, men nu er der overraskende nyt. Huawei har har nemlig præsenteret navigationstjenesten HERE WeGo i AppGallery.
Here WeGo er en tjeneste, der stammer tilbage fra 80’erne under navnet Navteq. Tjenesten har også været ejet af Nokia, der dog solgte den til en række bilproducenter i 2015.
Here WeGo skal altså fungere som et direkte alternativ til Google Maps til navigation, hvad enten det er i bil, på cykel, til fods eller med offentlig transport. Der er også en række offline-muligheder med Here WeGo.
Se også: Find de bedste priser på Huawei P30 Pro
Bliver tjenesten integreret i Huawei Mobile System?
Det er dog ikke kun muligheden for at benytte Here WeGo som et alternativ til navigation på mobilen for brugerne, der er interessant. Faktisk mere interessant er det, hvorvidt Huawei kan benytte Here WeGo som en integreret del i Huawei Mobile Services (HMS) på samme måde som Google Maps bliver benyttet i Google Mobile Service.
Mange apps kræver en form for lokationsmuligheder indbygget for at fungere optimalt. Det oplyses ikke, om Here WeGo kan bruges til det i HMS.
Se også: Nyheder om Huawei