Huawei får patent på vertikal klaptelefon i stil med Motorola Razr

Huawei kan have planer om en vertikal klaptelefon eller folde-ud-mobil i stil med Motorola Razr - selskabet har i hvert fald fået godkendt patent hos World Intellectual Property Office.

Huawei får patent på vertikal klaptelefon i stil med Motorola Razr

Flere steder har man for nylig kunnet læse, at Huawei skal have ansøgt om patent hos World Intellectual Property Office på en ny klaptelefon med en fleksibel skærm. Det anderledes ved denne model er, at den folder vertikalt i stil med Motorola Razr 2019. Skærmen skal være en edge-to-edge og telefonen skulle være udstyret med triple kamera.

 

Huawei på vej med foldbar mobil der åbner vertikalt

Det er ikke længe siden, Morotola lancerede sin opdaterede Razr-model. Razr har en anden formfaktor end de andre foldbare klaptelefoner på markedet, Samsung Galaxy Fold og Huawei Mate X, den foldes vertikalt. Det kan Huawei tilsyneladende godt lide, for baseret på den føromtalte patentansøgning kan Huawei være på vej med noget lignende.

Også Xiaomi har for nylig ansøgt om patent med samme teknologi og design som Motorolas Razr 2019, så der kan med andre ord blive et kinesisk kapløb om at få en sådan mobil på markedet.

WIPO har godkendt Huaweis ansøgning og patentet blev offentliggjort under Hague Bulletin nummer 46/2019.

Se også: Anmeldelse af Huawei mobiler

 

Huaweis mobil uden udvendig skærm

Patentet afslører et design, der er mere kompakt og lommevenligt. Til forskel fra Motorolas telefon har Huaweis dog blot den foldbare skærm og ikke nogen ekstern skærm.

Det virker ellers fikst, at man kan se og gøre ting på mobilen på en lille ydre skærm, så man slipper for at klappe telefonen op, bare man skal ringe, sende en sms eller læse en mail.

Derimod er en lille del af skærmen synlig, når telefonen er klappet sammen. Det kan være, at den synlige del skal fungere som en ekstern skærm, som man hurtigt kan tjekke og have genveje på.

Se også: Find store rabatter på Huawei mobiler

 

Triple kamera

Som nævnt sidder der et triple kamera på bagsiden sammen med en dobbelt LED-blitz. Vi kan dog ikke se et kamera i den fleksible skærm. Kameraet på Razr virker ikke overvældende godt på papiret og med Huaweis meritter inden for mobilkameraer kan det meget vel blive et afgørende salgsargument med kameraet i Huaweis mobil. Patentet viser også, at knapperne sidder på højre side af telefonen.

Som det altid er tilfældet med patenter, er de ingen garanti for, at vi kommer til at se et sådant produkt i virkeligheden. Ofte handler det lige så meget om at sikre rettigheder til koncepter og design. Tilsyneladende har Huawei succes på det nye marked for klaptelefoner. Mate X kom ud i Kina for ikke så længe siden, og efter sigende har de fleste forhandlere allerede udsolgt.

Se også: Nyheder om Huawei