Ming-Chi Kuo: Huaweis Kirin-processor haler ind på Apples A-processor

Den kendte analytiker Ming-Chi Kuo mener, at Huaweis Kirin-processor haler ind på Apples A-processor - den kan gøre Huawei unik blandt Android-producenterne.

Ming-Chi Kuo: Huaweis Kirin-processor haler ind på Apples A-processor

Huawei har ikke lagt fingre imellem, når de har omtalt deres nye Kirin 980-processor, der blandt andet er med i den kommende Mate 20-serie fra Huawei. Selv mener Huawei, at processoren er mere kraftfuld end Apples A12 Bionic, der sidder i de nyeste iPhones. Det kan ses som salgsteknik, men den kendte Apple-analytiker Ming-Chi Kuo taler faktisk også varmt om Apple-chippen.

 

Kirin 980 processor kan matche A12 Bionic

Ifølge Kuo giver Huaweis Kirin 980 give Apples A12 Bionic kamp til stregen og er ved at indhente Apple, når det kommer til brugeroplevelse. Den udtalelse er Huawei nok glade for, for det var en mission, de forsøgte sig med allerede sidste år med Kirin 960. Dengang gik den ikke, men nu ser det bedre ud.

De to processorer, A12 Bionic og Kirin 980, har samme arkitektur, da de begge er udviklet hos TSMC med 6,9 milliarder transistorer i en 7nm-proces. Apple har allerede hævdet, at deres er den bedste, og nu udfordrer Huawei og påstår, at deres er endnu bedre.

Se også: Anmeldelse af Huawei mobiler

 

Kirin 980 kan gøre Huawei unikke blandt Android-mobiler

Lige det har Kuo ikke sagt, han anser stadig, at Apples A12 Bionic er den bedste af de to, selvom Kirin 980 altså også imponerer ham. Formentlig skyldes det, at Huawei trods kraftfulde chips og telefoner stadig er afhængige af Android, mens Apple styrer alting selv, både hardware og software. Det giver dem lige et lille forspring.

Dog mener Kuo, at Huawei er gode til at skille sig ud fra Android-flokken. Stort set alle de andre Android-flagskibe har Qualcomms Snapdragon-processorer, så det er et område, hvor Huawei kan sørge for at være unikke. Snart kommer Mate 20-serien på banen, og så får vi at se, hvor kraftfuld Kirin 980 rent faktisk er.

Se også: Nyheder om Huawei