Huawei: Lad batteriet op på fem minutter

Når batteriteknologiens udvikling går i sneglefart, set i forhold til hvor længe vores enheder kan holde sig vågne, må vi helt enkelt sørge for, at apparaterne i stedet kan blive ladet hurtigt op. Den nyeste variant kommer fra Huawei og lover rigtig hurtig batteriopladning.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Indtil videre har selskabet ikke fundet på et fikst navn til teknikken, men ved det japanske event Battery Symposium demonstrerede de to forskellige batterier.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Tjek priser på Huawei mobiler inden du køber

3.000 mAh fra 0-48 procent på 5 minutter

En variant med kapaciteten 600 mAh kunne lades op fra nul til 68 procent på to minutter, hvilket burde være fantastisk til smarte ure og lignende. Til mobiltelefoner var demonstrationen med et batteri på 3.000 mAh mere relevant og her gik opladningen fra nul til 48 procent på fem minutter.

Det er betydeligt hurtigere end det for eksempel Qualcomm og Samsung har vist frem inden for området, og samtidig hævder Huawei, at teknikken ikke skader batteriet.

Se også: Mobiltelefoner med lang batteritid

 

Huawei leder efter partnere til batteriteknikken

På nuværende tidspunkt leder Huawei efter partnere og producenter til teknikken, men de er ifølge oplysningerne meget ivrige efter at få teknikken ud på markedet.

Øverst i artiklen kan I se en hurtig demofilm af det hele.

Se også: Nyheder om Huawei