Huawei Mate 30 Pro kan få fem kameraer bagpå

En patentansøgning afslører, at Huawei Mate 30 Pro kan få hele fem kameraer - se også andre forventede specifikationer på Mate 30 Pro.

Huawei Mate 30 Pro kan få fem kameraer bagpå

En ny patentansøgning, der er kommet ind til China National Intellectual Porperty Administration og har at gøre med et smartphone-cover, giver hint om, at Huaweis næste model i Mate-serien, Mate 30 Pro, kan få fem kamerasensorer bagpå.

 

Mate 30 Pro kan få fem kameraer på bagsiden

Billedet, der følger med ansøgningen, viser en aflang udskæring på den øvre halvdel af coveret. Udskæringen er længere end den, vi kender fra Mate 20 Pro, der har tre kameraer og blitz. Med en større udskæring bliver der plads til flere kamerasensorer, og der gættes på fem, samt blitzen.

Coveret har plads til en on/off-knap på siden af telefonen, hvor også volumenknappen sidder. Der er derimod ingen udskæring til fingeraftrykslæseren, så meget tyder på, at den bliver lagt ind i skærmen. Det ville også være underligt, hvis Huawei går væk fra den løsning, nu de har introduceret den med fin succes på Mate 20 Pro. I bunden på telefonen er der plads til USB Type-C-port og højtaler.

Det lyder jo vildt med fem kameraer, men selv hvis rygtet om Mate 30 Pro passer, bliver den ikke den første telefon med fem kamerasensorer. Nokia 9 PureView siges nemlig også at få hele fem kamerasensorer. Om den telefon har vi også for nylig hørt, at den kommer til at kunne tage fem billeder samtidig, så lysindslippet bliver større. Noget lignende kommer sikkert også til at være i Mate 30 Pro-softwaren, sammen med en masse andet funktionsmæssigt.

Se også: Test af Huawei Mate 20 Pro

 

Ny forbedret processor i Mate 30 Pro

Som det var tilfældet med Mate 20 Pro, forventer vi også, at Mate 30 Pro får en helt ny chip. For Mate 20 var der tale om Kirin 980, der bidrog med en stigning i ydeevne på 40 procent sammenlignet med Kirin 970, der sidder i Huawei P20-serien. En ny chip i Mate 30 kan give yderligere forbedring af ydeevnen.

Vi forventer naturligvis også, at den ny processor vil føje nye AI-muligheder til telefonen, da Huawei fokuserer meget på AI-baserede løsninger til en smartere brug af mobilen.

Se også: Priser på Huawei Mate 20 Pro

 

Bør også få 5G

2019 bliver året, hvor de første 5G-kompatible telefoner kommer på markedet, og det vil ikke overraske, hvis også Mate 30 Pro kommer til at kunne køre på 5G-nettet.

Det kan dog blive sådan, at der kommer en særlig variant af Mate 30 Pro med 5G-mulighed udover en ”almindelig”, der kører på 4G-nettet.

Se også: Guide til de bedste Huawei mobiler

 

Lancering til oktober 2019

Huawei plejer at sende telefonerne i Mate-serien på gaden i efteråret. I 2018 var det i oktober, så vi forventer, at Mate 30 Pro også kommer på gaden omkring den tid i 2019. Mate 20 Pro er da også en toptelefon på alle måder med sin 6,39 tommer store skærm med QHD+-opløsning og 19,5:9 format. Den er udrustet med 6 GB ram og 128 GB hukommelse og har en IP68-klassificering, der gør den vand- og støvtæt. Batteriet er på 4200 mAh og selfiekameraet på hele 24 megapixel.

Med fem kameraer bagpå vil Mate 30 Pro blive et reelt stykke værktøj for dem, der ønsker at udnytte kameradelen til fulde. Med flere kamerasensorer kan det også blive muligt for Huawei at eksperimentere med flere typer af sensorer. For at få de bedste resultater, vil det dog være nødvendigt for Huawei også at forbedre billedbehandlingen i telefonen. Netop den del har Huawei allerede stort fokus på i sine smartphones, så det vil de formentlig også have i fremtiden. Det lader med andre ord til, at vi kan forvente os et kameramonster, når Mate 30 Pro kommer på markedet.

Se også: Nyheder om Huawei Mate 30 Pro

kilde