Huawei Mate 8 officiel med et par interessante funktioner

Huawei har nu officielt vist deres nye 6-tommer phablet frem.

Huawei Mate 8 officiel med et par interessante funktioner

Efter ugevis af lækager er Huawei Mate 8 nu præsenteret. Eller, officielt tilkendegivet er måske en bedre betegnelse. Telefonen er vist frem i Kina med noget begrænset medfølgende information, og den internationale præsentation skal foregå ved CES-messen i Las Vega til januar.

 

Skærmen fylder 83 procent af fronten på Mate 8

For dem, der vil have en stor mobil, ser Mate 8 i hvert fald ud til at være noget særligt. Skærmen er på 6 tommer med rundede sider, der i princippet går helt ud til kanterne, hvilket gør, at skærmen fylder hele 83 procent af telefonens forside.

Skærmopløsningen lander på 1920 x 1080 pixel.

Telefonen, der får Android 6.0 Marshmallow fra starten, har Huaweis nye chip, Kirin 950, med fire Cortex A72 og fire Cortex A53-processorkerner, der har udmærket sig ved at være rigtig hurtig, i hvert fald i de ydeevnetest, der er lækket.

Se også: De bedste rabatter på Huawei mobiler

 

Interessant hjælpeprocessor

Den mest interessante detalje er hjælpeprocessoren i5 (der ikke skal blandes sammen med Intels computerproces med samme navn).

Hjælpeprocessoren klarer strømfattige baggrundsaktiviteter, men skal ifølge Huawei være den mest kraftfulde i branchen. Den klarer ting som stemmegenkendelse, musikafspilning, sensorer og positionering.

Mate 8 har også fingeraftryksscanner lige som forgængeren.

Se også: Nyheder og rygter om Huawei