Rygte: Matebook laptop hybrid fra Huawei ved MWC 2016
Rygterne vil, at den kommende hybrid laptop enhed er den længe ventede Huawei Matebook.
Yu Chengdong, direktør for Huawei har postet et billede på hans Weibo side, der indikerer, at der kan komme en enhed med stylus og rettet mod erhvervskunder.
Billedet er ledsaget af teksten ”The new style og business”, hvilket peger mod en kommende lancering af en hybrid-enhed tiltænkt erhvervskunder. Og en pen skal der altså også være med til enheden.
Se også: Køb den billigste Huawei mobil
Matebook med 12,9 tommer skærm og Windows 10 og/eller Android
Der har længe svirret hårdnakkede rygter om en lancering af en Matebook fra Huawei ved MWC 2016. Der skulle efter sigende være tale om en laptop hybrid med en skærm på 12,9 tommer og en Intel processor, men meget mere end det ved vi ikke.
Der er ifølge rygterne to forskellige muligheder, når det kommer til styresystemet i laptoppen. Enten Windows 10 med fokus på de erhvervsrettede funktioner, eller en hybrid med tastatur, der kan tages af og både har Windows og Android inden i.
Huawei Matebook kan blive konkurrent til Microsoft Surface
Er der tale om en hybrid computer, en 2-i-1, kan Huawei Matebook meget vel blive en stor konkurrent til Microsofts Surface-serie.
Disse hybrid-laptops er altså en computer, der kan køre to forskellige styresystemer, så den både kan bruges som en almindelig computer, samt som en tablet, hvis man kobler tastaturet fra.
Tidligere har vi set Xiaomis Mi Pad 2 med to styresystemer, da 64 GB-versionen kan køre både Android og Windows 10.
Vi håber også at se lidt nyt fra Huawei på mobilfronten, hvor der kan komme nyt i P-serien af smartphones, selvom der endnu ikke er nogen officielle datoer for en lancering. Der skulle ifølge rygterne komme hele fire P9-versioner i år, men om de bliver præsenteret ved MWC 2016, eller først ved en separat event senere i marts, ved vi endnu ikke.
Se også: Nyheder om Huawei