Huawei næststørst i Europa
Kantar Worldpanel Comtech har samlet tal over mobilsalget i det tredje kvartal. Målt på de fem største europæiske markeder; Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien avancerede Huawei fra 6. til 2. mest solgte Android-mærke.
Ifølge Kantar er Huawei især populære i Italien og Spanien, mens succesen ikke er at mærke i Storbritannien.
Se også: Tjek prisguide på Huawei mobiler og spar penge
Bred portefølje fra Huawei i Europa
Kantar tilskriver Huaweis succes markedsføring samt en bred produktportefølje fra Huaweis side, men også tilbagegang for etablerede mærker som Sony, HTC og Motorola.
Med en Nexus-telefon i kataloget vil Huaweis succes i Europa sikkert stige yderligere i fjerde kvartal.
Der er store forskelle landene imellem. I Storbritannien er iOS mere populært end nogensinde med 38,8 procent af markedet, mens kun 14,6 procent af de solgte mobiler i Frankrig var iPhones.
Eftersom tallene gælder for perioden fra til slutningen af september, kan vi ikke se effekten af iPhone 6S fuldt ud.
Se også: Nyheder og rygter om Huawei