Huawei øger salget af smartphones med 32 procent

Huawei kom stærkt ud af 2017 - overskuddet voksende med 28 procent og salget af smartphones voksede med 32 procent.

Huawei øger salget af smartphones med 32 procent

Huawei er i stigende grad begyndt at satse på high end-telefoner og det ser ud til at give pote og holde Huaweis momentum. Således kom selskabet ud af 2017 med et overskud, der voksede med 28 procent, mens salget af smartphones voksede med 32 procent.

 

Huawei vækster på high end telefoner

Huawei Consumer Business Group, der omfavner smartphones, tablets, Wi-Fi-systemer og badevægte, solgte 153 millioner smartphones sidste år, hvilket altså er en stigning på 32 procent sammenlignet med året inden. I 2017 omsatte Huawei-koncernen for 92,5 milliarder dollars, hvilket svarer til en stigning på 15,7 procent sammenlignet med 2016.

En god del af salget stammer fra selskabets high end-telefoner. I 2017 blev der solgt flere end 20 millioner Huawei P10 og Huawei Mate 9 og Mate 9 Pro smartphones på verdensplan. Ifølge GfK er Huaweis andel i highend-markedet (600 dollars eller højere) steget fra 3,4 procent i december 2016 til 8,4 procent i december 2017.

Koncernens samlede overskud steg med 28 procent og landede på 7,3 milliarder dollars i 2017. Der er dog stadig langt op til rivalen Apple, når det gælder overskud – på et godt solidt kvartal har Apple et overskud på 9-10 milliarder dollars.

Se også: Anmeldelser af de bedste Huawei mobiler

 

Voldsomt vækst i Danmark de sidste tre år

Huawei noterer, at det særligt er i Europa, det går stærkt frem for selskabet, hvor de har fået gennembrud i en række europæiske lande, også i Danmark. På tre år er Huaweis markedsandele i Danmark gået fra 3,1 procent til 15 procent.

“Vi har solgt flere smartphones i 2017, end vi nogensinde har gjort i Danmark. Det er vi lykkedes med, fordi vi kender brugernes behov og investerer kraftigt i innovation og design. Samtidig har vi fået endnu bedre fat i highend-markedet,” fortæller Marie Dam Feldborg, der er Senior Marketing Manager hos Huawei Danmark.

Hun hæfter sig ved, at særligt P- og Mate-serierne er populære blandt de danske forbrugere, hvor Mate 10 Lite den bedst sælgende smartphone hos Telia og i januar og februar i, mens Huawei P10 var bedst sælgende hos TDC i januar.

Se også: Priser på Huawei P20

 

Større kendskab til branded Huawei

I forbindelse med fremlæggelsen af selskabets regnskabstal benytter Huawei også lejligheden til at fortælle lidt på selskabets brand awareness – altså forbrugernes kendskab til Huawei. Huaweis globale brand awareness steg fra 81 procent i 2016 til 86 procent i 2017 og  udenfor Kina er Huaweis brand awareness steget fra 64 procent til 74 procent.

I flere store europæiske lande rangerer Huawei som nummer to over brands, forbrugerne overvejer at købe, oplyser Huawei. De oplyser dog ikke, hvilket brand der er nummer 1. Vi gætter på Apple eller Samsung.

Se også: Nyheder om Huawei