Huawei P10 kan blive lanceret på MWC 2017

Noget tyder på, at Huawei for en gangs skyld vil benytte sig af Mobile World Congress til at lancere nye modeller i den populære P-serie - selskabet er kommet til P10.

Huawei P10 kan blive lanceret på MWC 2017

Huawei er begyndt at sende invitationer ud til pressen. Invitationen handler om deres event ved MWC 2017, og i den står der, at kineserne vil afsløre et nyt flagskib. Det skal ske 26. februar, altså dagen før det officielle event begynder.

Se også: Anmeldelse af Huawei P9

 

Huawei P10 på MWC 2017?

Dette passer godt sammen med de seneste rygter, der har talt om, at Huawei ville præsentere P10 ved MWC. Det forventes, at det bliver Richard Yu, administrerende direktør for Huawei, der selv står for præsentationen i Barcelona, selvom det dog ikke står direkte i pressemeddelelsen.

Huawei har tradition for at præsentere nye P-enheder om foråret, egentlig et stykke tid efter MWC, men for at være mere på linje med deres største konkurrenter lader det til, at de har valgt at gøre det anderledes denne gang og benytte årets største mobilevent.

Det er ikke længe siden, Richard Yu sagde, at P10 og P10 Plus ville komme til marts eller april, så præsentationen er ikke flyttet alt for langt tilbage.

Se også: Sammenlign priser på Huawei mobil

Meget begrænset info om P10

Ellers er det faktisk ikke meget vi ved om Huaweis kommende flagskib, andet end at der formentlig kommer en stor version af enheder med buet skærm.

Yu har desuden tidligere talt om, at de nye enheder samt en amerikansk version af P9 alle vil komme med Amazons stemmestyrede digitale assistent Alexa. Rygterne siger også, at begge P10-modellerne vil komme med dual kameraer.

Men som sagt alt dette er blot rygter, og vi ved endnu ikke, hvad Huawei kan gemme i ærmerne frem til MWC 2017 i næste måned.

Se også: Guide til Huawei mobiler

Et interessant MWC 2017

Der er dog ingen grund til at tro andet end, at MWC bliver superinteressant. Heller ikke, hvis Samsung gør det modsatte af Huawei og venter til april med at afsløre deres kommende Galaxy S8.

Udover Huawei og deres flagskib regner vi også med at få LG G6 at se ved MWC, samt en lang række andre spændende nye mobiler fra for eksempel Nokia.

Se også: Nyheder om Huawei