Huawei P20 Pro vinder TIPA award ”Best Photo Smartphone”
Huawei P20 Pro blev tidligere kåret til at have det absolut bedste kamera i en mobiltelefon af DxOMark og det er derfor heller ikke den store overraskelse, at de nu løber med TIPA-prisen ”Best Photo Smartphone”.
Technical Image Press Association (TIPA), som står bag TIPA Awards, er den største internationale organisation for uafhængige, europæiske fotomagasiner, der dækker over alt fra forbrugerstof til professionel fotografering. Redaktører fra 29 forskellige magasiner i Europa, Asien, Australien samt Nord- og Sydamerika kårer hvert år en række produkter inden for foto, således også i år, hvor den mest interessante pris set med mobilbriller er ”Best Photo Smartphone”.
Og vinderen blev altså Huawei P20 Pro.
Se også: Sammenlign priser på Huawei P20 Pro
Derfor vinder Huawei P20 Pro ”Best Photo Smartphone”
Formanden for TIPA, Thomas Gerwers, siger følgende om Huawei P20 Pro: ”For andet år i træk har TIPA tildelt en Huawei-smartphone en pris for dens fremragende kvalitet inden for intelligent fotografering. Den nye P20 Pro, der er skabt i samarbejde med Leica, er en fantastisk milepæl i udviklingen af smartphones til kvalitetsfotografering.”
Se også: Anmeldelse af Huawei P20 Pro