Huawei P8 lite: Masser af mobiltelefon til lav pris

Huawei P8 lite er den billigere, lidt mindre men bedømt på specikationerne stadig meget glimrende udgave af P8. Til prisen ser den umanerlig skarp ud.

Huawei P8 lite: Masser af mobiltelefon til lav pris

I dag lanceres Huawei P8 lite, der er den lille udgave af den anden nye Huawei P8. P8 Lite ligner til forveksling den store udgave, dog med lidt mindre skærm og lave opløsning. Skærmen er på 5 tommer og den har opløsningen 1280 x 720 pixel.

P8 Lite har kamera på 13 megapixel med 28 mm brede vidvinkel, der skulle sikre masser af lys på billeder og dermed være med til at gøre dem skarpe.

Til selfie-fans kan nævnes funktionen ”I Shine”. Kameraet genkender automatisk telefonens ejermand og forskønner ansigtet ved at reducere rynker og gøre læber større, forklarer Huawei om den nye P8 Lite.

 

Dobbeltantenne

Huawei forklarer, at grundige test og sammenligninger viser, at P8 lite har en stærk og pålidelig 4G-dækning takket være dobbeltantenne, der understøtter, at det bedst mulige signal altid vælges.

Den har også HDR-lydoptagelse, der skulle reducere støj og sikre lydoptagelser af høj kvalitet.

Se guide: Billig mobilabonnement med 4G

Kraftfuld processor

P8 lite er ellers 7,7 millimeter tyk, har octa core processor på 1,2 Ghz, 64 bit-processor og 2 GB RAM.

“Jeg tør godt vove den påstånd, at vi med lanceringen af P8 lite giver forbrugerne i Danmark mere værdi for pengene end nogensinde før, når man tager pris, hardware og design i betragtning,” siger Thor Gøtz, direktør for Huawei Danmark.

Pris for Huawei P8 Lite

P8 lite har en vejledende udsalgspris på 2.199 kr. og sælges bl.a. hos Telia, Call me, TDC og Telmore.

 

Se også: Sammenlign priser på Huawei P8 Lite.