Huaweis Mate 30 serie lækket for fuld skrald

Hvis du er interesseret i at vide, hvordan Huaweis Mate 30 serie ser ud, så kan du se billeder af alle fire modeller allerede nu.

Huaweis Mate 30 serie lækket for fuld skrald

Efteråret er garanti for en masse nye flagskibstelefoner fra de forskellige mobilproducenter. De har mange ting tilfælles – et af dem er, at de er genstand for utallige læk op til lanceringen. Det gælder også Huawei Mate 30 serien, hvor der er kommet en række billeder af de forskellige modeller i serien.

 

Billeder viser design på Mate 30 og Mate 30 Pro

De bliver lanceret i morgen den 19. september og på billederne kan man blandt andet se, at Mate 30 Pro får en skærm, der bøjer med rundt om siderne og har det, man kalder for “waterfall screen”. Vi ser en rimelig stor notch øverst på skærmen. På bagsiden ser vi Leica-logoet ved cirklen med telefonens fire kameraer. Der skulle være tale om to kameraer med 40 megapixel, en på 8 megapixel og så et Time of Flight kamera.

huawei mate 30 pro
Mate 30 Pro

 

Lidt overraskende har den mindre Mate 30 en langt mindre notch øverst på skærmen og det har fået nogle til at tro, at telefonen har færre sensorer til face unlock – dermed vil den ikke være helt så hurtig og praktisk at låse op med face unlock. Der er ingen billeder af Mate 30s bagside.

huawei mate 30
Mate 30

Begge modeller ventes at få Huaweis nye Kirin 990 processor, der blandt andet understøtter 5G. Man ser da også tydeligt, der står 5G på Mate 30 billedet.

Endelig kommer Mate 30 Pro også i en Porsche Design edition, der ser ud til at have lædercover på bagsiden og ellers også har samme buede skærm som Mate 30 Pro.

huawei mate 30 pro porsche design
Mate 30 Pro Porsche Design

 

Mate 30 lite med anderledes design

Der kommer også en Mate 30 Lite, der har noget anderledes design end de to dyrere søskende i serien. Der er hole-punch i skærmen til kameraet og en firkantet kasse til kameraet på bagsiden hvor vi også ser fingeraftryksscanneren.

Det siges, at Mate 30 lite grundlæggende er den samme som den Novo 5I Pro, der kom i juli. Nova-brandet er Huaweis eget, men det er ikke i Danmark.

huawei mate 30 lite
Mate 30 lite

 

Risiko for ikke at have Play Store og Googles tjenester

For nogle uger siden udtalte Google, at Huaweis Mate 30-serie ikke ville få Play Store og Googles tjenester præ installeret på grund af de sanktioner, Huawei er ramt af fra amerikansk side. Det bliver op af bakke at få særligt europæiske brugere til at købe en mobil, der ikke tilbyder adgang til Play Store og Googles tjenester, så det bliver interessant at høre, hvad Huawei siger til det ved præsentationen i morgen.

kilde