Kilde: Huawei afskediger i USA

Rygter siger, at Huawei nu er begyndt at afskedige ansatte i USA i kølvandet på deres problemer med den amerikanske regering.

Kilde: Huawei afskediger i USA

En kilde, der skulle vide besked, fortæller til Android Headlines, at Huawei er i gang med at afskedige personale i hele organisationen i USA. Det er dog ikke noget, Huawei selv har oplyst eller bekræftet. Selv mener kilden, at afskedigelserne skyldes de vanskeligheder, Huawei har haft med Washington.

 

Huawei afskediger ansatte i USA

 

Sidste lussing til Huawei på den front kom fra Best Buy, der nu også har droppet kineserne og ikke længere vil sælge Huawei-produkter, når lageret er tømt. Best Buy er en af de allerstørste forhandlerkæder i USA, så det er et stort slag mod Huawei at miste fodfæste der.

Hvor mange arbejdspladser, der bliver nedlagt, melder historien ikke noget om, men det er helt sikkert, at Huawei har det svært i USA. Kilden fortæller også, at en gruppe ansatte selv har sagt deres jobs på.

Huawei har 13 kontorer og seks forsknings- og udviklingsenheder i USA med totalt omkring 1.200 ansatte. I august sidste år røg omkring 20 arbejdspladser, hvilket dengang blev præsenteret som almindelige ændringer i arbejdsgangen. Siden da er der ikke blevet meldt noget ud fra Huaweis side om planlagte afskedigelser.

Se også: Find bedste priser på Huawei mobiler

Pres fra den amerikanske regering

Den planlagte lancering af Mate 10 Pro i USA blev dog noget mindre end først tænkt, da den skete i begyndelsen af året. Oprindeligt var det planen at gå sammen med en operatør og sælge telefonerne via operatøren, som langt de fleste mobiler i USA bliver. Men aftalerne kom ikke i hus på grund af problemerne med Washington, der udtrykte bekymring for kinesisk spionage via den mobile infrastruktur.

Derfor kunne Huawei kun tilbyde telefonen via Amazon og Best Buy, hvor Best Buy altså også har trukket sig nu.

Det var AT&T, Huawei prøvede at få en kontrakt med. AT&T er den næststørste operatør i USA. Kun få dage inden samarbejdet skulle annonceres ved CES i januar, trak selskabet sig imidlertid ud af det hele. Årsagen skulle som nævnt være pres fra Washington, det vil sige myndigheder og sikkerhedstjenester, der mener, at kinesiske Huawei er en sikkerhedsrisiko, netop på grund af, at de kommer fra Kina. At Huawei skulle have særlige bånd til den kinesiske regering, har selskabet benægtet i næsten ti år.

Se også: Test af Huawei mobiler

 

Huawei mister fodfæste i USA

Huaweis tilstedeværelse i USA er faldt omkring 10 procent det seneste år. Det kan man læse i deres seneste årsrapport. Her angiver Huawei dog selv årsagen som et fald i investering i netværk i Sydamerika og derfor også var forventet som en naturlig del af selskabets cyklus.

Se også:  Nyheder om Huawei