Kinesisk regering: Godt at Huawei sagsøger den amerikanske regering
Vi kan efterhånden næsten dagligt fører næste episode til den evighedslange historie om Huawei vs Vesten med USA i spidsen. Forholdet mellem den kinesiske producent og den amerikanske regering er mildest sagt køligt, og nu har Huawei valgt at sagsøge USA med argumentet, at den amerikanske forbud mod Huaweis telefoner og andet udstyr er i strid med landets egen forfatning.
Kinesisk regering: Godt Huawei ikke er tavse lam
Med i hele historien er jo, at Huawei igen og igen har distanceret sig fra den kinesiske regering og påstandene om, at de kinesiske myndigheder udnytter Huaweis udstyr til at spionere på andre lande. Derfor bliver det hele noget rodet, når nu en højtstående kinesisk embedsmand offentligt har rost Huawei for at sagsøge USA og ikke sidde passive tilbage, eller som han sagde det som ”tavse lam”.
Udtalelsen fra embedsmand, Wang Yi, kom ved Kinas årlige National People’s Congress dagen efter, at Huawei indgav sit søgsmål mod USA. I søgsmålet siger Huawei altså, at det er mod en del af den amerikanske forfatning at udpege en enkelt person eller enhed og udelukke denne på den måde, amerikanerne har gjort med forbuddet mod Huaweis produkter.
Se også: Priser på Huawei
“Kina vil altid beskytte kinesiske virksomheders og borgeres rettigheder”
I sin udtalelse sagde Wang, at Kina altid har og altid vil gøre det nødvendige for at beskytte kinesiske virksomheder og borgeres rettigheder ifølge loven. Samtidig sagde han, at folk kender forskel på rigtigt og forkert, og at retfærdigheden vil ske fyldest.
”Vi står ikke kun op for virksomhedens interesser, men også et land eller nations legitime ret til at være innovative,” sagde Wang.
Se også: Anmeldelse af Huawei mobiler
En meget rodet omgang med gensidige beskyldninger
Der er mange tråde i hele historien om Huawei og deres strid mod USA. Donald Trumps generelle modstand mod Kina spiller ind, påstande om spionage, der ikke engang har med Huawei at gøre og meget andet.
Det er med andre ord ikke let at være Huawei og prøve at holde sin plads på ranglisten over verdens største smartphone-producenter. Selskabet kæmper også med den situation, at deres finanschef har siddet fængslet i Canada siden december. En proces om udlevering til USA er i gang, hvilket absolut heller ikke hjælper Huaweis situation. Det har blandt andet fået Huaweis grundlægger til at give sjældne interviews til medier.
Samtidig har selskabet forsøgt sig med noget af en charmeoffensiv, hvor amerikanske rapportere er blevet inviteret til selskabets kontorer, der er blevet købt store annoncer og andet.
Det seneste amerikanske træk har været at afsløre en række anklager mod Huawei. Det skete for nogle uger siden, hvor den daværende rigsadvokat Matthew Whitaker afholdt en pressekonference. Han er dog siden blevet afsat. Også ved årets MWC i Barcelona kunne man bevidne den spændte situation mellem de to parter. Mens Huawei forsøgte at vise nye produkter frem, brugte medlemmer af begge lejre tiden på at lange ud efter hinanden. Spørgsmålet, der står tilbage, er, hvor alt dette skal ende.
Se også: Huawei vs USA