Ny Kirin 1020-chip fra Huawei fordobler ydeevne og understøtter 5G
Huawei producerer jo som bekendt deres egne processorer, og nu siges det, at de har en ny chip på vej ved navn Kirin 1020, der ikke alene vil understøtte 5G, men som også skulle være lagt kraftigere end den nuværende Kirin 970, der er Huaweis topprocessor.
Kirin 1020 er 5G-klar
Pointen med Kirin 1020 skulle være, at den skal holde på den lange bane og blandt andet skal med i kommende 5G-smartphones. I så fald betyder det, at den også har 5G-modem.
Det passer jo fint med, at de fleste operatører verden over er ved at gøre klar til 5G-netværket, som man regner med for alvor kommer i gang fra næste år rundt omkring i verden. Det bliver også omkring det tidspunkt, smartphones med 5G-modem begynder at komme ud på markedet, så alle kan tage del af 5G-netværkets højere hastigheder.
Se også: Anmeldelse af Huawei smartphones
Dobbelt så kraftig på ydeevnen
At Kirin 1020 kommer med 5G er egentlig ikke overraskende, men opsigtsvækkende er det, at Kirin 1020 siges også at give den dobbelte ydeevne i forhold til Huaweis aktuelle topchip Kirin 970, der sidder i flagskibe som P20 og P20 Pro. P20 Pro er en uhyre hurtig mobil og det er svært at forestille sig, at man i praksis vil kunne opleve forskel på ydeevnen i kommende modeller med Kirin 1020 sammenlignet med ydeevnen i for eksempel P20 Pro.
Det lugter lidt af, at der kan komme nogle nye interessante funktioner og muligheder i telefoner med Kirin 1020, der kan udnytte den høje ydeevne.
Se også: Priser på Huawei smartphones
Kirin 1020 i Mate 30-serien i 2019?
Derudover tales der om forbedrede AI-muligheder. I og med at chippen har 5G-modem, skal vi nok ikke regne med at se den i en smartphone før en gang til efteråret næste år. Det kunne i så fald være i Mate 30 og Mate 30 Pro.
Se også: Nyheder om Huawei