Kirin 950 – Huaweis superchip officiel med 60 procent mindre strømforbrug
Der har været rygter om, at Huaweis næste topmodel Mate 8, som forventes at blive præsenteret i slutningen af november, skal få en ny superchip, der slår alt andet på markedet.
Nu er den berygtede chip i hvert fald officiel. Huaweis, eller rettere sagt datterselskabet Hi-Silicons, nye chip hedder Kirin 950, og er udrustede med fire A-72-kerner klokket til 2,53 GHz og fire A-53-kerner på 1,8 GHz.
En hjælpeprocessor af typen i5 skal være konstant aktiv for at registrere sensordata.
Se også: Spar penge på Huawei mobiler
40 procent kraftigere, 60 procent mindre strømforbrug
Grafikkredsen er Mali Y880MP4, og chippen understøtter LTE Cat 6 og samtale over nettet (VoLTE). Chippen produceres på TSMCs fabrikker i en 16 nanometers FINFET-proces.
Til jer, hvor alle disse tal ikke betyder noget, siger Huawei selv, at chippen vil give en 40 procents stigning af ydeevne samtidig med at strømforbruget mindskes med 60 procent.
Kraftigere end Samsung Exynos 7420
Chippen er også dukket op i en benchmarktest på GFXBench, hvor den gav 1.710 single-core points og 6.245 multi-core points i forhold til den nuværende herre i huset Samsung Exynos 7420, der gav resultaterne 1.486 single-core points og 4.970 multi-core points.
Se også: Nyheder om Huawei