Nu kan du stille Huawei alle de hårde spørgsmål om fremtiden

Tirsdag morgen møder Mobil.nu Huaweis vice president for Huawei EMEA, Adam Mynott til interview om Huaweis udfordringer - se her, hvordan du kan få svar på de spørgsmål, du brænder inde med.

Nu kan du stille Huawei alle de hårde spørgsmål om fremtiden

Adam Mynott er manden, der står forrest på vegne af Huawei EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika), når virksomheden besvarer spørgsmål som ’hvad er jeres relation til den kinesiske regering’, ’hvilken garanti kan I give for at modsvare anklager om spionage’ og ’hvad sker der for Huaweis telefoner, hvis de ikke kan bruge fuld version af Android, Googles tjenester, Play Store og amerikansk mobilteknologi’ og så videre.

Adam Mynott vil stille op til at besvare alle tænkelige spørgsmål og derfor vil vi også give dig som Huawei-bruger eller blot almindelig mobil- og tech-interesseret mulighed for at stille de spørgsmål, som du kan brænde inde med i forbindelse med hele Huaweis situation i forhold til de amerikanske sanktioner og de mulige konsekvenser, der kommer og som allerede har vist sig. For eksempel har Google været ude og sige, at Huawei Mate 30-serien, der kommer i september, ikke kan lanceres med Play Store og Googles tjenester.

Send dit spørgsmål til info@mobilaps.dk med “Huawei” i emnefeltet og så tager vi dem med til interviewet. Vi kan ikke love, at der kommer svar på alle spørgsmål, men vi skal gøre vores bedste. Mobil.nu møder Adam Mynott tirsdag morgen i næste uge, så vi skal have din spørgsmål senest mandag aften kl. 20.00.

Se også: Huawei vs USA