Opdatering til Huawei P30 – night mode til selfiekamera, sikkerhedspatch med mere

Huawei P30 og P30 Pro får nu en række opdateringer med night mode til selfie-kamera, bedre fingeraftryksscanner og understøttelse af X Gentle Monster-brillerne.

Opdatering til Huawei P30 – night mode til selfiekamera, sikkerhedspatch med mere

Det er muligt, at det ser lidt sort ud for Android-systemets fremtid i Huawei-telefoner, men det har ikke fået den kinesiske producent til at sløse med opdateringerne af softwaren i sine telefoner, tværtimod. For kun nogle dage siden præsenterede Huawei deres næste EMUI 10, der er baseret på Android Q, samt en lang liste med modeller, der får opdatering til EMUI 10, når den lanceres.

De fleste enheder kører dog stadig EMUI 9.1, og det er tid for P30 og P30 Pro at få sig lidt nye opdateringer.

 

Nyheder til P30 og P30 Pro – night mode til selfie-kameraet

Opdateringen er build version 9.1.0.193, og den er allerede på vej ud til de kinesiske kunder. Det forventes at P30 Pro-mobiler i resten af verden skal få opdateringen i løbet af de kommende uger. Sådan har det været med tidligere opdateringer.

En af de store nyheder i opdateringen er night mode til selfiekameraet. Det betyder, at selfies i dårligt lys bliver betydeligt bedre. Som altid når kvaliteten ikke op på samme niveau som det primære kamera, men det er en klar forbedring.

Se også: Find bedste pris på Huawei P30

 

Forbedret fingeraftrykscanner og X Gentle Monster support

Derudover er den seneste sikkerhedsopdatering med (august måned), lidt nye videoredigeringsfunktioner til galleri-appen, optimeringer af skærmens fingeraftrykslæser og understøttelse af Huawei X Gentle Monster, der er selskabets første forsøg på smarte briller.

Brillerne skal give en forbedret oplevelse, når man spiller og er vand- og støvsikre med en IP67-klassificering. De oplades trådløst via sit etui, der er udstyret med et 2.200 mAh batteri, eller med USB-C-kabel.

Vil man tjekke, om opdateringen er klar til installation, er det bare at gå ind i Indstillinger, System, Softwareopdatering og se, om den ligger der. Baseret på tidligere opdateringer skal man nok regne med, at den fylder omkring 1 GB.

Se også: Nyheder om Huawei P30