Richard Yu: Huawei overhaler Samsung senest i 2020
Længe virkede det næsten utopisk, at nogen skulle kunne pille Samsung ned fra førstepladsen som verdens førende mobilproducent. Men ikke længere, for Huawei rykker nærmere og nærmere. Selskabets mål er at overhale Samsung næste år. Sidst Huawei satte sig sådan et mål, var i 2016, hvor de bestemte sig for, at Apple skulle pilles ned fra andenpladsen, og det opnåede de jo som bekendt.
Richard Yu: Senest i 2020 er vi større end Samsung
De overtog andenpladsen i sidste år og der ligger de stadig. At de skulle kunne overtage førstepladsen virker nu helt sandsynligt. Med til historien hører jo også, at Huawei faktisk vokser og vokser på trods af den modstand, de har mødt gennem mere end et år fra blandt andet USA.
I USA er Huawei nærmest ikke tilstedeværende af samme årsag, men det lader ikke til at hindre dem i noget som helst.
Det er i hvert fald tilsyneladende den holdning, der skinner igennem, når direktør Richard Yu kommer med en udtalelse, som han for nylig gjorde i et interview: “Seneste til næste år, er vi nummer et.”
Se også: Test af Huawei P30 Pro
40 procent vækst i omsætningen sidste år
Udover fremtidsmål talte Yu også om, hvordan Huawei klarede sig i 2018. Her fortalte han, at selskabet solgte mere end 200 millioner smartphones i 2018, hvilket er stigning i forhold til året før på imponerende 30 procent.
Når det gælder tablets, wearables og andre smart enheder, solgte Huawei ifølge Yu mere end 100 millioner enheder i 2018. Totalt har de flotte salgstal resulteret i en stigning i omsætning på 40 procent fra 2017 til 2018. 52 milliarder dollars i omsætning i 2018 kan Huawei prale af på produktsiden.
Se også: Første indtryk og test af Huawei Mate X
“Kunderne vil have store skærme”
Yu talte også om Huaweis produkter i interviewet. Det, kunderne vil have, og som den nyeste teknik behøver, er ifølge Yu store skærme. Det tilbyder Huawei med for eksempel Mate X, der har en foldbar skærm.
Den slags skærme og telefoner er måske ikke noget for alle, sagde Yu i interviewet, blandt andet på grund af prisen. Samtidig er efterspørgslen ifølge Yu dog høj, og formentlig får det priserne til at gå ned.
Huawei har lige lanceret nye flagskibe, P30 og P30 Pro. Blandt deres største salgsargumenter er kameraet, der er noget af det bedste, vi har set.
Samlet set er der kun ét at konkludere – Huawei har klaret sig rigtig flot og er klar til at udfordre Samsung om tronen. Det skal blive spændende at følge den kamp. Huawei er endnu ikke oppe i de salgstal, Samsung kan prale af, men de nærmer sig og det er absolut muligt for kineserne at indhente sydkoreanerne.
Se også: Find billig Huawei P30 Pro