Canadisk teleselskab kommer til undsætning: Huawei kan man have tillid til
Det ene land efter det andet overvejer at holde Huawei ude fra det hele, når det gælder opbygningen af landenes 5G-netværk og flere af dem har allerede valgt at lægge et forbud mod at bruge produkter fra Huawei i arbejdet. Det hele skyldes som bekendt bekymring om, hvorvidt Huawei går den kinesiske regerings ærinde og spionerer på enten andre regeringer eller helt enkelt brugerne af Huaweis produkter.
Danmark advarer nu også mod Huawei
Huawei har fra første færd benægtet beskyldningerne, men det har ikke hjulpet meget. Så sent som i går sagde den danske forsvarminister, Claus Hjort Pedersen (V), at han var bekymret over at lade Huawei bygge 5G i Danmark på grund af selskabets forbindelse til de kinesiske myndigheder. Han slog fast, at Huawei som kinesisk selskab er forpligtiget til at informere de kinesiske myndigheder om vigtige informationer og vigtige informationer kan Huawei få adgang til via kritisk 5G-infrastruktur.
Claus Hjort talte ligefrem om hybrid krigsførelse, hvor Kina kan bruge digital infrastruktur til spionage mod for eksempel private virksomheder og deres patenter.
Se også: Dansk regering bekymret over Huawei
Canadisk teleselskab: Huawei er pålidelig og årsag til succes
Der er dog nogle, der støtter Huawei, og en af dem er det canadiske teleselskab Telus.
I en udtalelse, der er at finde i The Globe og Mail, siger Telus’ vicepræsident for teknologisk strategi, Eros Spadotto, at Huawei stadig er en solid og pålidelig aktør i den canadiske telekommunikation. Han siger desuden, at Huawei står for innovation, omfattende sikkerhedsforanstaltninger og opgradering af software.
Udtalelsen stammer fra et internt memo fra Spadotto til Telus’ ansatte. Her nævner han også alle de forbedringer og den succes, Telus har været en del af under samarbejdet med Huawei, samt takker de ansatte for at have støttet og hjulpet til med det positive, gennemsigtige og innovationsfokuserede samarbejde med Huawei.
Se også: Priser på Huawei mobiler
Samarbejde med Huawei kan blive skadeligt
Dog nævner han også, at det på den lange bane kan blive skadeligt at alliere sig med Huawei, hvis Canada bestemmer sig for også at forbyde Huawei i at deltage i konstruktionen af 5G-nettet.
Op til en milliard dollars mener Spadotto, det kan komme til at koste operatørerne, samtidig med at det vil underminere Telus’ arbejder og investeringer i netværket.
Se også: Nyheder om Huawei og 5G