Tiden går og Huaweis særlige licensaftaler lader vente på sig

Den amerikanske regering har endnu ikke godkendt de særlige tilladelser, der giver amerikanske selskaber lov til at handle med Huawei. Vinduet på 90 dage er ved at lukke og situationen er usikker.

Tiden går og Huaweis særlige licensaftaler lader vente på sig

Huawei og deres amerikanske leverandører holder vejret i disse dage. Den amerikanske regering har nemlig endnu ikke godkendt de særlige tilladelser, der giver amerikanske selskaber lov til at handle med Huawei. Samtidig er det midlertidige vindue, Huawei i sin tid fik, hvor de stadig kunne handle med amerikanere, ved at løbe ud.

 

USA trækker tiden ud for at presse Kina i handelskrig

Kilder har overfor Bloomberg fortalt, at den amerikanske regering med vilje trækker tiden ud. Det skulle efter sigende være en reaktion på, at den kinesiske regering har besluttet ikke længere at importere landbrugsprodukter fra USA efter at USA lagde ekstra told til 300 milliarder dollars på kinesiske produkter.

I de seneste forhandlinger mellem de to selskaber, har det været en betingelse, at USA skulle lempe på kravene til teknologiselskaber, samt at Kina skulle øge landbrugsimporten.

Se også: Find billig Huawei P30

 

Handelsvindue på 90 dag udløber den 19. august

Det var tilbage i maj måned, Trumps regering gav Handelsministeriet besked om at sætte Huawei på den såkaldte Entity List og dermed forhindre dem i at købe amerikanske produkter. Huawei fik dog et vindue på 90 dage, hvor de stadig kunne handle med amerikanere og samtidig finde andre leverandører.

Siden kom lempelser, hvor Huaweis samarbejdspartnere i USA kunne søge om en særlig tilladelse til fortsat at handle med kineserne. Noget 50 selskaber har gjort. Ifølge Trump skal selskaber, hvis handel med Huawei ikke kan skade USA’s nationale sikkerhed, stadig have lov til at arbejde sammen med den kinesiske gigant.

Det midlertidige vindue, Huawei fik, løber ud 19. august, og indtil videre er ingen af de særlige tilladelser givet. Samtidig har Trump meddelt, at der fra 1. september kommer nye 10 procents afgifter på kinesiske produkter for 300 milliarder dollars. Han har dog også meddelt, at Huawei ikke indgår i de forhandlinger, der foregår mellem de to lande. Men snakken om, hvorvidt Huawei udgør en sikkerhedstrussel mod USA, lader endnu ikke til at være slut.

Vi har spurgt Huawei til en kommentar om sagen – særligt i forhold til brugen af Android og Googles mange tjenester. Vi opdaterer mobil.nu om sagen, så snart vi ved mere.

Se også: Huawei og Android