Tips og tricks til Huawei P20 Pro – kom godt i gang med mobilen

Når du første gang tager hul på Huawei P20 Pro kan det være en god idé at sætte den op - guide med tips og tricks til Huawei P20 Pro.

Tips og tricks til Huawei P20 Pro – kom godt i gang med mobilen

Huawei P20 Pro er en mobil med utallige muligheder for tilpasninger, så man får en mobil, der passer til ens behov og dagligdag. Guide med tips og tricks første gang du starter Huawei P20 Pro.

 

Guide til Huawei P20 Pro

Tips og tricks til Huawei P20 Pro: Tilpas skærmen

OLED-skærmen på 6,1 tommer er virkelig flot og giver gode muligheder for at blive justeret til dine behov og krav. Du kan for eksempel vælge Naturlig Tone, hvor farvetemperaturen bliver justeret automatisk ud fra omgivelserne, så man får en mere ensartet visning.

Gå ind i Indstillinger > Skærm > Farve & øjenkomfort og slå knappen til.

Her kan du også vælge funktionen ‘Farvetilstand & temperatur’. Så kan du justere farvevalg og -temperatur på skærmen helt efter dine egne præferencer.

Se også: Priser på Huawei P20 Pro

Tips og tricks til Huawei P20 Pro: Skjul hakket / notch

Et lille øjebæ på skærmen er Hakket eller den ‘notch’, der sidder øverst på skærmen. Den pynter ikke, lige som den heller ikke gjorde på iPhone X. Den kan heldigvis skjules.

Gå ind i Indstillinger > Skærm > Hak > Skjul Hak. Så ser man den i hvert fald ikke. Den kan dog stadig drille lidt i enkelte apps, så den hakket skjuler noget af det, der vises øverst på skærmen.

Se også: Test af Huawei P20 Pro

 

Tips og tricks til Huawei P20 Pro: Aktivér app-skuffe

Personligt kan jeg godt lide, at der ikke er en app-skuffe fra start. Har jeg behov for at rydde op og samle apps i mapper, kan jeg jo let gøre det. Men der er også mange, der foretrækker en decideret app-skuffe til alle apps. Den er ikke tilgængelig fra start, men kan let finde frem.

Indstillinger > Skærm > Startskærm-stil > Skuffe.

Se også: Den billigste Huawei P20 Pro

 

Tips og tricks til Huawei P20 Pro: Reducér apps batteriforbrug

En god idé fra start er at se nærmere på funktionen App-start. Med den funktion aktiveret identificerer telefonen apps og brugscenarier for at begrænse unødvendig automatisk start af apps – på den måde kan man reducere batteriforbruget.

Man kan vælge at gøre det manuelt for hver app eller automatisk for alle. Man kan vælge hver enkelt app til at starte automatisk, sekundær start og om de må køre i baggrunden. Kører apps i baggrunden, bruger de strøm, så det er en god idé kun at tillade nødvendige apps til at køre i baggrunden.

Se også: Guide til Huawei mobiler

Tips og tricks til Huawei P20 Pro: EMUI 8 med mange små gode finesser

P20 Pro kører med Android 8 og henover Googles styresystem ligger Huaweis egen brugerinterface,  EMUI 8. EMUI 8 tilbyder man små nytte funktioner, der kan være gode at kende til.

En del ligger i Smart Hjælp-indstillinger, som du finder i Indstillinger > Smart Hjælp. Her kan du vælge rigtig mange ting: Vi nævner nogle af dem her: Tekst med stor kontrast, Stor musemarkør, Indtal adgangskoder, Brugerflade med én hånd, Bevægelsesstyring, Handsketilstand, Løft op til øret (besvar opkald ved at løfte mobilen når den ringer), Gestus for opdelt skærm og Planlagt tænd og sluk.

Det er en rigtig god idé at gå på opdagelse i Smart Hjælp, da man helt sikkert kan finde funktioner, der kan hjælpe en i hverdagen.

Se også: Nyheder om Huawei P20 Pro