huawei logo

USA tiltaler Huawei og finansdirektør Meng Wanzhou for svindel

Efter lang tids tilløb har USA nu rejst tiltale mod Huawei og selskabets finansdirektør Meng Wanzhou – tiltalen går blandt andet på vildledning af banker i forbindelse med ulovlig handel med Iran og for at stjæle forretningshemmeligheder.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

USA anklager Huawei for ulovlig handel med Iran 

Anklagerne blev offentliggjort i går mandag af den amerikanske anklagemyndighed, det skriver flere internationale medier her til morgen. Huawei skulle have brugt et Hong Kong-baseret selskab til at sælge udstyr i Iran. Iran er underlangt handelsblokade af USA og dermed bryder salget af udstyr til Iran  USA’s sanktioner.

Handlen skete gennem selskabet Skycom og Meng Wanzhou skulle i følge de amerikanske anklager have vildledt amerikanske banker til at tro, at de to virksomheder var adskilte, mens de i virkeligheden var ét og samme selskab.

Se også: Priser på Huawei mobiler

 

Også anklager om hvidvaskning og tyveri af forretningshemmeligheder

Derudover er der også anklager om hvidvaskning, svindel med overførsel af penge og Huawei bliver også anklaget for at forsøge at obstruere undersøgelser af sagen, i følge scmp.com. I en anden anklage mod Huawei lyder det, at selskabet har stjålet forretningshemmeligheder fra T-Mobile.

De amerikanske myndigheder vil nu anmode om at få udleveret Huaweis finansdirektør, Meng Wanzhou – hun blev anholdt i starten af december i Canada, hvor hun stadig opholder sig under skærpet opsyn.

Se også: Hvad handler Huawei sagen om?