Honor 6 Plus er skudsikker! (video)
Honor 6 Plus er en ny topmobil, som Huawei står bag og som ser ud til de ønsker, skal konkurrere direkte med iPhone 6 Plus.
Den måler 150,5 x 75,7 x 7,5 millimeter og vejer 165 gram. Skærmen er på 5,5 tommer med 1920x 1080 pixel – det giver en skarphed på 441 ppi.
Den drives af Huaweis egen processor, HiSilicon Kirin 925 med fire kerner samt 3 GB RAM.
Hukommelsesmæssigt har den 16 GB indbygget hukommelse og den har plads til hukommelseskort på 128 GB.
Den har to kameraer på bagsiden på hver 8 megapixel og de ser ud til at tage ganske flotte billeder. Se eksempler på billeder taget med Honor 6.
Ellers har den selvfølgelig Wi-Fi, 4G, Bluetooth 4.0, NFC og GPS.
Se bedste priser på Huawei mobiler.
Batteriet er på papiret rigtig kraftig med 3.600 mAH.
Ellers har den en sidste meget imponerende feature. Ved lanceringen blev der skudt på telefonen med en Kalashnikov og det skulle den angiveligt have holdt til. Vi har dog ikke set video af lige netop det, men der findes videoer på nettet, der viser, hvordan den rent faktisk er skudsikker. Se videoen øverst i artiklen.
Honor 6 Plus et netop blevet lanceret i Kina og skulle i første omgang kun være til det kinesiske marked. Huawei kunne ikke oplyse, om den også kommer til Danmark.
Prisen for Honor 6 Plus i Kina skulle direkte omregnet ligge på omkring 2.500 kroner – uden dansk moms.