De fleste kender til smarte hjem, men de færreste vil have et

Rigtig mange kender til mulighederne ved smarte opkoblede hjem, men det er det færreste der ønsker et - forbrugerne er først ved at forstå potentialet, lyder det.

De fleste kender til smarte hjem, men de færreste vil have et

Revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers har gennemført en undersøgelse, der viser, at 81 procent af forbrugerne kender til smarte hjem, men på nuværende tidspunkt er det kun 26 procent, der vil have et.

1.000 forbrugere har deltaget i undersøgelsen, der foregik online og havde til formål at afdække deres holdning til smarte hjem. De fleste teknikfirmaer producerer Internet of Things-produkter eller andet smarte og opkoblede apparater, der ses som fremtiden.

Se også: Guide: Hvad er Internet of things?

 

Folk med størst indkomster vil have smart opkoblet hjem

Undersøgelsen viser altså, at de fleste kender til teknologien, men ikke mange benytter sig af den. De fandt også ud af, at gruppen af forbrugere med den højeste indkomst, havde større tendens til at have smarte produkter i deres hjem (43 procent), samt at mænd (32 procent) har større interesse end kvinder. Forbrugere over 50 år (13 procent) har mindst interesse i at interagere med smarte produkter.

Af de forbrugere, der har smarte produkter, er tilfredsheden med produkterne stor. Over 90 procent er tilfredse med både produkterne og de tilhørende apps.

Se også: IoT – vi forklarer

Opkobling mellem mobil og IoT-enhed vigtig

Forbindelse mellem forbrugernes mobile enheder og deres smarte produkter er vigtig. 74 procent fortæller, at de bruger deres apparater mere, hvis de er forbundet med deres mobile enheder.

Der var dog ti procent, der ikke var glade for deres smarte produkter, blandt andet fordi de ikke fandt dem så stor en hjælp, som de havde forventet, fordi forbindelsen ikke er stabil eller fordi de simpelthen glemmer apparatet.

Se også: Bedste pris på smartphones uden abonnement

Smarte produkter skal spare penge eller give mere sikkerhed

Blandt årsager til at ønske at købe et smart produkt er, at det vil spare forbrugeren for penge, giver større sikkerhed eller gøre en procedure nemmere.

Hele 75 procent af forbrugerne vil gerne betale mere for større sikkerhed, som for eksempel at kunne give eller nægte adgang til deres hjem på afstand. Et andet ønske fra forbrugerne er mulighed for besparelser eller bonus-programmer, hvor 72 procent gerne vil betale ekstra for dette.

Se også: Producenter er ligeglade med sikkerheden i smarte enheder

Kvinder: Opkoblede enheder skal være ekstra hjælp

Kvinderne ser bekvemmelighed som vigtig.

De ser simpelthen de smarte apparater som et ekstra sæt hænder, og hele 60 procent betaler gerne ekstra for skræddersyet forbrugerservice.

Se også: Stemmestyring vigtig for det opkoblede hjem

Grunde til man ikke vil have et opkoblet hjem

Af de deltagere i undersøgelsen, der ikke har smarte produkter, er prisen på produkterne en af de store barrierer. 42 procent af dem, der ikke har produkterne, ser prisen som en forhindring. Men 23 procent svarede, at de ikke kunne se sig selv købe smarte produkter uanset prisen, heller ikke i fremtiden.

24 procent udviste bekymring for sikkerheden omkring smart hjemmeelektronik, og 23 procent var bekymrede for deres private data.

Se også: 5G bliver afgørende for IoT

Forbrugerne er kun ved at forstå potentialet i IoT

Med hensyn til fremtiden, er 65 procent spændte på fremtiden for smart teknologi, men ifølge PwC er der er stor forskel på at have et enkelt smart produkt, og gå hele vejen til et liv, der er helt online.

De mener, at vi står ved en milepæl for IoT, hvor forbrugerne kun lige er ved at forstå potentialet i smart hjemmeelektronik, der kan hjælpe dem i deres hverdagsliv.

Se også: Nyheder om Internet of things